Af Nicolai J. Nissen, turistdirektør, Toppen af Danmark
I København har man gennem længere tid diskuteret, hvordan man kan begrænse antallet af krydstogtsgæster. Nu ser det ud til, at man har fundet en løsning. Problemet er bare, at den også kommer til at ramme os i Nordjylland, hvor situationen er en ganske anden.
Med regeringens forslag til finanslov lægges der op til en ny afgift på 200 kroner pr. krydstogtpassager, der besøger en dansk havn.
I hovedstaden har man politisk længe ønsket en regulering af krydstogtturismen. Det er sådan set forståeligt nok. København oplever et pres fra de mange turister, og der er både folkelig og politisk opbakning til at gøre noget ved trængslen.
Men hvorfor skal vi i Nordjylland betale prisen for de problemer, man oplever i hovedstaden? Heroppe er virkeligheden nemlig en anden.
To vidt forskellige verdener
I Skagen har man gennem mange år arbejdet målrettet med at udvikle krydstogtturismen. Ikke alene til gavn for Skagen, men for en stor del af Vendsyssel. Vi har god plads til gæsterne, og vi har succes med at fordele dem ud til attraktioner, oplevelser og butikker på tværs af Vendsyssel.
Hvor man i København diskuterer, hvordan man begrænser antallet af gæster, arbejder vi på at skabe endnu mere lokal værdi af dem, der kommer.
Og det er netop derfor, det er en dårlig idé at indføre den samme afgift i hele landet.
For det, der kan være et problem i København, kan være en væsentlig indtægtskilde i Nordjylland.
Afgifter rammer gæsternes forbrug
Jeg tror ikke, at krydstogtskibene holder op med at komme til Danmark, fordi der bliver lagt en afgift på 200 kroner pr. gæst. Men hvis forslaget stemmes igennem, vil et gennemsnitligt krydstogtsskib skulle betale 600.000 kr. i afgift.
Her er jeg enig med Lars Ramme, branchedirektør hos Dansk Erhverv, der forleden udtalte: ”Hvis man tror på økonomisk teori og markedsdynamikker, så er det ikke svært at forudsige, at markedets reaktion vil være negativt”, da han kommenterede på krydstogtsafgiften.
Vi skal huske på, at almindelige mennesker har et rejsebudget, som ikke er ubegrænset. I modsætning til Staten, kan turister ikke bare opkræve flere penge hos andre, når husholdningsbudgettet ikke rækker.
Når en ferie bliver dyrere på grund af afgifter, er der færre penge tilbage til at bruge på restauranter, butikker, attraktioner og oplevelser. De penge betyder noget. Særligt i vores del af landet, hvor turismen bidrager til at holde liv i både forretninger, arbejdspladser og lokalsamfund.
Frihold de mindre havnebyer
Der kan dog være en enkel løsning, som kan komme flertallet imøde i både Øst- og Vestdanmark. Her har de nordjyske folketingsmedlemmer mulighed for at gøre en stor forskel.
Regeringen havde indtil for få dage siden haft planer om en turistskat på hotelovernatninger. Den blev heldigvis skrinlagt. Men interessant nok var modellen indrettet sådan, at afgiften alene skulle gælde i de største byer. Altså i de store byer, hvor man oplever et særligt pres fra turismen.
Hvorfor ikke bruge det samme princip, når man nu vil indføre en krydstogtsafgift?
Lad krydstogtsafgiften gælde de største byer, hvor man politisk ønsker at regulere krydstogtturismen, og frihold de mindre havnebyer, hvor gæsterne bidrager positivt til den lokale udvikling.
Det vil være en lille ændring af regeringens forslag, men med stor betydning for vores del af landet.
På den måde kan de store byer få den regulering, som de efterspørger, mens vi andre får mulighed for fortsat at udvikle et erhverv, der skaber vækst og arbejdspladser i provinsen.
Danmark kræver differentierede løsninger
Det er ikke et spørgsmål om at være imod København. Tværtimod. Det er et spørgsmål om at anerkende, at Danmark er forskelligt, og at de samme løsninger ikke nødvendigvis passer til hele landet.
Bruger man sammen model til krydstogtsafgiften, som man havde tænkt til turistskatten, og afgiften kun gælder anløb i de største byer, vil det være en håndsrækning til de store byer, der efterspørger regulering, og samtidig en form for konstruktiv udviklingshjælp til de mindre lokalsamfund.
