Connect with us

Hi, what are you looking for?

Destinationsudvikling

Ny nordjysk alliance vil sprænge kommunegrænserne

Gæsterne er ligeglade med kommunegrænser. Derfor melder en række af Aalborgs største oplevelsesaktører sig nu ind i turistorganisationen Toppen af Danmark.

alt="Tre smilende mænd står side om side foran en grøn plantevæg med teksten 'PERFECT DAY FOR CLIMATE ACTION'. Fra venstre ses Michel Lycoops i en mørkeblå t-shirt, Nicolaj Holm i lyserød striktrøje og blå blazer, samt Nicolai J. Nissen i hvid t-shirt og sort blazer."
Fra venstre ses restaurantdirektør Michel Lycoops (Restaurant Podium og Aalborgtårnet), direktør Nicolaj Holm (AKKC) og turistdirektør Nicolai J. Nissen (Toppen af Danmark), der har fundet sammen i et nyt, stærkt samarbejde på tværs af regionen (Foto: Toppen af Danmark).

Gæsterne er ligeglade med kommunegrænser. Derfor melder en række af Aalborgs største oplevelsesaktører sig nu ind i turistorganisationen Toppen af Danmark.

Når internationale turister besøger Nordjylland, oplever de landsdelen som én samlet destination. De færreste tænker over kommunegrænserne. Det er filosofien bag en ny, markant alliance, hvor Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), Restaurant Podium og Aalborgtårnet netop har meldt sig ind i Toppen af Danmark.

Målet er at binde landsdelens aktører tættere sammen og drive væksten gennem fælles udvikling, events og markedsføring.

“Derfor giver det god mening at styrke samarbejdet på tværs af geografi og kommunegrænser,” forklarer turistdirektør Nicolai J. Nissen fra Toppen af Danmark.

Tættere samarbejde skal løfte regionen

Som Nordjyllands største aktør inden for konferencer, kultur og events bringer AKKC massive muskler ind i alliancen. Direktør Nicolaj Holm understreger, at man skal samarbejde i hele Nordjylland, hvis man vil løfte i flok.

Alliancen bygger direkte på den strategi, Toppen af Danmark søsatte for to år siden med fokus på tværgående vækst, og parterne arbejder allerede nu på et konkret, fælles projekt, som snart præsenteres for offentligheden.

Samarbejdet giver enormt god mening for Restaurant Podium, der også driver det ikoniske Aalborgtårn. Aktøreren har meldt sig ind i partnerskabet for at medvirke til at løfte desitnationen:

“Det kræver helt unikke oplevelser i Nordjylland, hvis vi vil trække folk hertil. I Podium er dét, der driver os, netop at skabe nogle helt særlige oplevelser for vores gæster, og derfor giver det også så god mening at gøre det i fællesskab med de aktører, der arbejder mod samme mål,” siger restaurantdirektør og ejer Michel Lycoops.

Læs også:

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".

Strategi

Tre destinationsselskaber, Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark står bag en række gratis værktøjer, der hjælper turismevirksomheder med at blive mere tilgængelige.