Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Rapport roser Aarhus: Indsatsen for at tiltrække internationale kongresser virker

Aarhus er i dag en stærk international kongresby, og indsatsen for at tiltrække videnskonferencer og kongresser har båret frugt.

Pial Lange Christensen bliver ny direktør for VisitAarhus. (PR-foto)
”Jeg er stolt af, at vores erhvervsturismeindsats og tætte samarbejde med Aarhus Universitet har båret frugt," siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

Aarhus er i dag en stærk international kongresby, og indsatsen for at tiltrække videnskonferencer og kongresser har båret frugt.

Det er konklusionen i en ny evaluering af erhvervsturismeprojektet ERVITU, som Kvistgaard+HIRD og Silverbullet Research har udarbejdet for VisitAarhus.

Projektet har styrket Aarhus’ position som kongresby i skarp konkurrence med byer som Gøteborg, Stavanger, Bergen, Trondheim og Manchester.

De sidste to års arbejde i det aarhusianske erhvervsturisme-projekt ERVITU har bl.a. resulteret i 27 internationale konferencer til Aarhus.

Smilets By er steget til nr. 13 på det globale bæredygtighedsindeks, der rangerer de mest bæredygtige kongresdestinationer i verden, og endelig er Aarhus kommet med på den anerkendte ICCA-verdensrangliste over de 100 største internationale, videnskabelige konferencer-byer.

Parløb afgørende

Nøglen til succesen ligger i det strategiske parløb mellem VisitAarhus og Aarhus Universitet.

I tæt samarbejde med universitetets forskningsmiljøer, det aarhusianske erhvervsliv og turismevirksomheder har VisitAarhus og Aarhus Universitet bygget Aarhus op som et stærkt brand i det konkurrenceprægede internationale kongres- og konferencemarked.

Det slår evalueringsrapporten fra Kvistgaard+HIRD og Silverbullet Research bl.a. fast.

”Jeg er stolt af, at vores erhvervsturismeindsats og tætte samarbejde med Aarhus Universitet har båret frugt,” siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

“Trods corona har vi nået alle 19 mål, der var sat op for projektet, og de vundne kongresser giver Aarhus en tiltrængt turismeomsætning på ca. 175 millioner kroner. Vi har med succes afprøvet hybridmøder og webinarer for at teste nye formater for erhvervsturisme i en covid-19 tid.”

“Det giver erfaring og ny viden, der gør os endnu stærkere i den fremtidige konkurrence.” 

De vundne kongresser giver Aarhus en tiltrængt turismeomsætning på ca. 175 millioner kroner. (Arkivfoto: Matt Morelli)
De vundne kongresser giver Aarhus en tiltrængt turismeomsætning på ca. 175 millioner kroner. (Arkivfoto: Matt Morelli)

Nye formater skal testes

Hos Aarhus Universitet glæder Anders Frølund, der er chef for events og kommunikationsstøtte under AU Forskning og Eksterne Relationer, sig over rapportens konklusioner.

”Vi er utrolig glade for det tætte samarbejde med VisitAarhus om tiltrækningen af internationale konferencer.

“I en tid med stor omvæltning er rapporten med til at vise vigtigheden af samarbejdet for Aarhus Universitet og for Aarhusregionens vidensmiljøer. Samtidig skal vi blive endnu skarpere på udviklingen og ikke være bange for at teste nye formater af,” siger Anders Frølund

Højt døgnforbrug

De sidste to års indsats for at få Aarhus placeret på det globale erhvervsturismelandkort har været finansieret af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Og arbejdet stopper ikke her.

Aarhus Kommune har nemlig valgt at forlænge bevillingen frem til 2024, da de internationale videnskongresser og -konferencer skaber stor værdi.

En international konferencedeltager har, ifølge VisitDenmark, et gennemsnitsforbrug på 4.160 kr. i døgnet. Det er det højeste døgnforbrug blandt turistgrupper.

Dermed repræsenterer de internationale kongresser, som VisitAarhus har været med til at tiltrække i perioden, en turismeøkonomisk værdi på ca. 175 mio. kr.

Skaber økonomisk fundament

De internationale kongresser og konferencer har også en stor værdi for byens turismevirksomheder.

Kongresserne lægger ifølge VisitAarhus en solid økonomisk bund, og derudover er de internationale kongresser en af de vigtige kanaler til at styrke Aarhus’ forskermiljø og internationale omdømme, til at trække talenter til både de aarhusianske virksomheder og universitetet og til at levere ny viden, innovation, nye netværk og internationale samarbejder til byen:

”Vi har gennem de seneste år skabt et stærkt produkt og fundet en samarbejdsform, der skaber vækst for hele byen,” siger Pia Lange Christensen.

“Rapporten viser nye veje og potentialer for udviklingen af erhvervsturismen i nært samarbejde med forskningsverdenen, erhvervslivet og turismevirksomhederne. “

“Det er der stort behov for i en coronatid, hvor erhvervsturismen er udfordret.”

“Derfor er det fantastisk, at vi nu har fået fire år mere til at videreføre indsatsen og udvikle byens erhvervsturismepotentiale endnu mere,” siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

Se ERVITU-rapporten her: 

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Branchen ser tilbage: Vejret i højsæsonen var skrækkeligt, mens de svenske og norske gæster blev væk. Men til gengæld strømmede nye gæstegrupper til.

Destinationsudvikling

Pandemien fik omsider folk til at bruge deres sommerhuse meget mere. Og det har stor økonomisk betydning for Odsherred, mener Morten Egeskov, direktør i...

Hotel

Hotelbrandet Aiden er ny spiller på hotelmarkedet i Danmark. Her mødes ungt og urbant design med nye teknologiske løsninger. Kædens første hotel er placeret...

Navne

48-årige Torben Kylling Petersen får ansvaret for at videreudvikle turismen i Destination Vesterhavet.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet