Connect with us

Hvad søger du?

Valg 2022

Opråb: Politikerne skal droppe flight- og travelshaming

Rejsebranchen vil den grønne omstilling, men Christiansborg skal droppe den negative retorik, lyder opfordringen fra Martin Smidstrup, country manager i rejsebureauet Sunweb

Martin Smidstrup, direktør, Sunweb. (PR-foto)
Martin Smidstrup, direktør, Sunweb, håber at politikerne vil droppe den negative retorik, hvor rejser bliver italesat med flight- og travelshaming. (PR-foto)

Danmark skal som bekendt have en ny regering, og Turisme.nu spørger i den anledning stærke stemmer fra turismen om deres syn på ’verdenssituationen’ og beder dem pege på initiativer, som den kommende regering skal kaste sig over.

Martin Smidstrup, country manager i rejsebureauet Sunweb, sammenligner den nuværende situation for rejsebranchen med det billede, der tegnede sig under finanskrisen:

”Selvom det er svært at forudsige, hvordan den økonomiske situation blandt forbrugerne vil påvirke efterspørgslen på rejser, er vi optimistiske,” siger han.

”Under finanskrisen tilbage i 2008, som på nogle elementer godt kan sammenlignes med den aktuelle situation ift., at vi fik færre penge mellem hænderne, var der stadig gode tendenser hos mange rejsebureauer.”

”Det håber vi naturligvis på vil gentage sig, og som udgangspunkt tror jeg altid på, at danskerne har brug for et afbræk fra hverdagen og drage på rejser.”

Udfordringerne er ikke begrænset til kun at ramme rejsebranchen, mener Martin Smidstrup. Der er tale om generelle forhindringer, som nærmest alle virksomheder vil stå overfor.

Men situationen forværres for rejsebranchen, fordi de danske politikere generelt betragter turismen med forkerte briller, mener Martin Smidstrup.

Skræmmende lidt fokus

Ifølge Martin Smidstrup skal turismen inddeles i tre planer:

Først og fremmest de danskere, der holder ferie i Danmark. Dernæst udenlandske turister, som ønsker at holde ferie i Danmark. Til sidst de danskere, som ønsker at holde ferie i udlandet.

”I debatten om turisme er det næsten altid de første to punkter, der bliver prioriteret som noget, vi skal værne om,” siger Martin Smidstrup.

”Og ja, vi skal helt sikkert værne om turismen i lokalt Danmark – både for danskere og udenlandske turister, der vil besøge vores fantastiske land.”

”Men der er et skræmmende lille fokus på danskere, der ønsker at rejse til udlandet, og det er jo her, hvor vi som rejsebureau indgår som kategori.”

”Ja, vi arrangerer, ligesom mange andre, rejser, men vi driver også virksomhed, skaber arbejdspladser, betaler tilbage til staten og ikke mindst giver danskerne mulighed for en velfortjent pause fra hverdagen.”

“Hertil er hele ‘fødekæden’ omkring rejser som bl.a. lufthavne, flyselskaber og transfer, der ligeledes burde være en større prioritering for politikerne,” siger han.

Manglende forståelse

Hvordan har du oplevet den manglende forståelse fra politikerne?

”Det er svært at tænke på turisme for nyligt uden at tænke på coronapandemien og dens indflydelse på hele turismen.”

”Vi så en fantastisk udvikling herhjemme, hvor mange opdagede alle de ting, som Danmark faktisk kan byde på.”

”Fra politisk side blev der også bakket kraftigt op om dette med f.eks. gratis færgebilletter til de danske øer, som skulle få hjulene i turismen til at køre rundt i Danmark igen.”

”Misforstå mig ikke, jeg bakker 100% op om dette, men jeg tillader mig at stille spørgsmål ved, hvor det politiske fokus var på udlandsrejser?” lyder det med et træk på skuldrene fra Martin Smidstrup.

”Under corona var der områder, vi ikke kunne sende rejsende til. Men der var ikke en politisk forståelse for, at det mange steder ikke var hele lande, der var lige hårdt ramt af corona.”

”Fx i Spanien lå flere af øerne på et lavere smittetal, som betød, at vi reelt set godt kunne arrangere rejser dertil.”

”Men fordi Spaniens smitte – ligesom andre lande – blev anskuet som ét samlet billede, lukkede det hele landet ned.”

”Det er et eksempel på manglende fleksibilitet og forståelse for de elementer, vi som rejsebureau arbejder med,” siger han.

Corona trækker stadig spor

I skrivende stund arbejder Mette Frederiksen på at få stablet en ny regering på benene – og fra Martin Smidstrup kommer der tre klare ønsker til politiske initiativer:

”For det første skal den kommende regering huske, at efterslæbet postcorona og dens påvirkning på rejsebureauerne ikke bare forsvinder,” siger han.

”Rejsebranchen og luftfartsindustrien var igennem et meget stort mareridt under corona på 1,5-2 år.  Det har skabt et økonomisk efterslæb, som, selvom danskernes rejselyst har været stor i 2022, stadig påvirker branchen.”

”Derfor skal den kommende regering og politikerne generelt tænke sig en ekstra gang om, inden de pålægger branchen nye administrative eller økonomiske byrder.”

Samarbejde om grøn omstilling

Martin Smidstrup peger også på, at man fra politisk hold skal invitere de private aktører – som rejsebureauerne og luftfartsselskaber – med til bordet, når det gælder den grønne omstilling:

”Jeg oplever en branche, der forsøger at tage de rigtige skridt og gøre en positiv forskel.”

“Men vi kan gøre mere med samarbejde politisk også. Og så tror jeg på, at vi skal huske, at det i bund og grund ikke handler om at rejse mindre, men om at rejse rigtigt,” siger han.

Drop negativ retorik

Endelig håber Martin Smidstrup, at den kommende regering vil skabe en ny samtale om klimaspørgsmålet i rejsebranchen:

”Jeg håber på, at den kommende regering vil prioritere at undgå at føre en negativ ladet retorik om rejser og ferier, når klimaspørgsmål i branchen kommer op.”

”Flight- eller travelshaming skaber en stigmatisering omkring rejser som en konkret klimasynder, og selvom vi skal tage store skridt for at blive endnu grønnere og tage mere ansvar, er rejser et nødvendigt og vigtigt afbræk for rigtig mange mennesker,” slutter Martin Smidstrup.

Gratis e-bog

ebog

Modtag vores gratis nyhedsbrev direkte i din indbakke + vores nye e-bog om turismen i Odsherred

Vil du modtage e-bog 'Turismen i Odsherred'?

Fik du læst ...

Hotel

Den familieejede hotelkæde Milling Hotels, der står bag 10 hoteller, ser store muligheder for vækst i porteføljen.

Destinationsudvikling

En ny analyse af destinationsselskabernes turismestrategier viser, at bæredygtighed, branding samt viden og data er en prioritet. Til gengæld mangler der fokus på innovation...

Navne

Jesper Olesen vinker farvel til Clarion for at blive direktør på AC Hotel Bella Sky

Bookingportaler

Kampen om at blive den foretrukne bookingplatform for naturnære overnatninger spidser til, når danske Owayy og norske Campanyon går sammen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading