Når navnet er et benspænd: Hvordan kan man løfte kendskabet til Parforce-jagtlandskabet?

”Jeg har en gave med til dig. En bog om Parforcejagtlandskabet,” siger Liv Thøger-Aldahl, mens vi sætter os ind i hendes bil.

”Den kan du jo lige starte med at læse …” siger hun med et grin, og sætter kursen mod St. Dyrehave syd for Hillerød.

Liv Thøger-Aldahl tiltrådte i marts 2021 jobbet som general manager for UNESCO Verdensarv Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.

Hun kommer med en solid ballast: På cv’et står job som brand director hos Wonderful Copenhagen, chefkonsulent hos Dansk Industri, direktør for Destination Vesterhavet og bestyrelsesmedlem hos Hempel Glasmuseum.

Nu har Liv Thøger-Aldahl taget hul på en ny opgave, hvor hun skal skabe øget opmærksomhed og større lokale stolthed omkring Parforcejagtlandskabet.

Med sin baggrund i kommunikation, markedsføring og oplevelsesøkonomi er Liv Thøger-Aldahl en helt anderledes profil end hendes to forgængere i jobbet, der begge var historikere.

Nye værktøjer

Ræsonnementet er, at der skal nye værktøjer i brug for at løfte kendskabet til UNESCO Verdensarven i Nordsjælland.

Og der er nok at tage fat på:

For det første er der selve navnet. Prøv bare at smage på ordet Parforcejagtlandskabet ...

For det andet er landskabets ca. 4.500 hektar spredt ud over tre skovområder og det udløser et tvunget samarbejde mellem fem kommuner; Gribskov, Fredensborg, Hillerød, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.

Det gør alt andet lige kommunikationsøvelsen og opgaven med at skabe lokal stolthed på tværs af kommunegrænser sværere end andre UNESCO Verdensarvssteder som fx Christiansfeld, Stevns Klint eller Kronborg Slot.

Læg dertil en alenlang række at interessenter.

Ud over kommunerne, er der også tre museer; Rudersdal Museer, Museum Nordsjælland og Det Grønne Museum. Plus Naturstyrelsen i Nordsjælland og Naturstyrelsen i København, Slots- og Kulturstyrelsen og UNESCO.

Når det gælder markedsføring, samarbejder Parforcejagtlandskabet med VisitNordsjælland og Wonderful Copenhagen.

Sidst, men ikke mindst, er der også de lokale borgere og interesseorganisationer, der også kan have holdninger til, hvilken retning udviklingen skal gå.