I dansk turisme er der udbredt konsensus om, at vandreferien har fået en stor popularitet – og særligt coronapandemiens nedlukninger satte fart i en udvikling, der allerede var i gang.
Medierne kunne under pandemien med jævne mellemrum berette om hyper-populære vandreruter, der var ved at segne under trykket fra mange nye brugere af naturen.
For eksempel måtte Vejle Kommune midlertidigt lukke vandreruten Egtvedpigens Fodspor på grund af alt for mange gæster.
På Amarminoen var det problemer med affald eller endda menneskelig afføring i naturen, der vakte frustrationer hos naboer og lodsejere. I øvrigt et problem, som man allerede inden coronapandemien oplevede ved Camønoen.
Virkeligheden er, at utilfredse naboer takket være de sociale medier hurtigt kan så kimen til en shitstorm, som fx kommunalpolitikere må forholde sig til.
Men billedet af den overfyldte p-plads eller skrald i skovkanten er trods alt et lokalt øjebliksbillede – og ikke nødvendigvis det hele og sande billede af vandreturismen i området.
Behov for valide data
Problemstillingen kalder på valide data.
Data, der på den ene side giver et fundament for den nødvendige debat med lokale interessenter – og på den anden side kan give et billede af, om indsatsen for vækst i vandreturismen rent faktisk giver pote.
For hvordan kan man vide, om et milliondyrt turismeprojekt med fokus på vandreturisterne virker, hvis man ikke kan måle effekten?
Udfordringen med måling af vandreturister er ikke for alvor løst – og det vækker hovedbrud hos Nationalpark Mols Bjerge.
Nationalparken råder bl.a. over Mols Bjerge Stien, én af kun tre vandreruter, der har opnået anerkendelsen Leading Quality Trail – Best of Europe.
💡 Vil du læse hele artiklen?
Som abonnent får du adgang til alle artikler og analyser på turisme.nu og det ugentlige nyhedsbrev – med nyheder, tal og indsigt fra hele turisme- og oplevelseserhvervet.
Prøv gratis i 14 dage. Det kræver ikke betalingskort, og prøveperioden stopper af sig selv.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
