Connect with us

Hvad søger du?

turisme.nuturisme.nu

Karriere og navne

‘Mission completed’: Carlos Villaro Lassen stopper i Feriehusudlejernes Brancheforening

Feriehusudlejernes Brancheforening skal have ny direktør, efter at Carlos Villaro Lassen stopper som adm. direktør.

Carlos Villaro Lassen, adm. direktør, Feriehusudlejernes Brancheforening. (foto: Lars Bo Axelholm)
Carlos Villaro Lassen forlader stillingen som adm. direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening. (foto: Lars Bo Axelholm)

Carlos Villaro Lassen har været direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening siden 2008 og har været med til at cementere branchen som Danmarks største overnatningsform målt på overnatninger med over 20 millioner overnatninger i lejede sommerhuse i Danmark hvert år.

Carlos Villaro Lassen har valgt at tage et år fri efter at have tjent feriehusbranchen i 13 år, hvor lovgivning, samarbejde og vækst har nået nye højder.

Formanden for Feriehusudlejernes Brancheforening, Kim Holmsted, adm. direktør for DanCenter, ønsker Carlos Villaro Lassen held og lykke med fremtiden og sætter nu en proces i gang for at finde en afløser på posten.

”Vores branche har været igennem en kæmpe udvikling de seneste år, hvor bundfradraget er forhøjet mærkbart, lejeindtægter bliver indberettet automatisk, lovgivningen er kommet på plads med ny sommerhuslov, og vi har klaret skærene gennem corona-nedlukningen. Carlos Villaro Lassen har været afgørende vigtig for denne udvikling, og vi ønsker ham al vores held og lykke fremover”.

Mission completed

Carlos Villaro Lassen betegner sit stop som ”mission completed”.

”Jeg har haft 13 forrygende gode år i Feriehusudlejernes Brancheforening i et erhverv, der er vokset til over 20 millioner overnatninger, som skaber en omsætning i samfundet på over 20 milliarder kroner. Og nu har vi også en corona-nedlukning bag os, som vi klarede os igennem takket være en fantastisk dygtig branche og mange danske bookinger, så jeg synes, at missionen er fuldført, ’mission completed’.”

Carlos Villaro Lassen fortsætter indtil udgangen af september, og en proces med at finde en afløser er igangsat.

Fik du læst ...

Ordet er dit

Når lokalsamfundet er attraktionen, så kan man ikke overlade turismeudviklingen til erhvervet, kommunerne, destinationsselskaber og nationale initiativer.

Karriere og navne

Destination Sjælland skal have ny direktør og Danske Destinationer ny bestyrelsesformand.

Influencermarketing

"Vi har både gode og dårlige erfaringer med influencere. Som de fleste, velsagtens," fortæller Jesper Bækgaard, marketingchef, VisitNordsjælland.

Iværksætteri

Lena Anderssons Go! Running Tours tilbyder guidede løbeture i alverdens storbyer. Lige da det skulle til at være rigtig sjovt, kom corona.