Connect with us

Hi, what are you looking for?

Destinationsudvikling

Lavere færgepriser virker: Tyskerne strømmer til Bornholm

Der har været lys i vinduerne i de bornholmske sommerhuse hen over jul og nytår. Antallet af tyske gæster til Bornholm fra september til og med december 2018 på ruten mellem Rønne og Sassnitz er næsten femdoblet i forhold til året før.

Bornholmslinjens færge Hammershus
Antallet af passagerer på Rønne-Sassnitz er næsten femdoblet fra 2017 til 2018. Forklaringen er sandsynligvis en kampagne med lavere færgetakst. (Foto: Destination Bornholm)

Der har været lys i vinduerne i de bornholmske sommerhuse hen over jul og nytår. Antallet af tyske gæster til Bornholm fra september til og med december 2018 på ruten mellem Rønne og Sassnitz er næsten femdoblet i forhold til året før.

Bornholmslinjen har sammen med Destination Bornholm et fælles ønske om at holde Bornholm åben hele året. De tre sidste måneder af 2018 – Bornholmslinjens første – peger positivt i den rigtige retning.

Samlet i de tre måneder har der været meget tæt på 25.000 passagerer på ruten mellem Rønne og Sassnitz.

I de samme måneder i 2017 var tallet en anelse over 5000 passagerer.

”Samtidig kan vi se, at den første uge af 2019 har været rigtig god. Det betyder formentlig, at en del tyskere har valgt at holde nytår på Bornholm”, siger Bornholmslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

LÆS OGSÅ: Billigere færge skal lokke flere tyskere til Bornholm

Til Bornholm for 19 euro

Bornholmslinjen og Destination Bornholm har i fællesskab lanceret en kampagne i Tyskland, hvor en del af billetterne har kostet 19 euro. Den kampagne ser også ud til at have en god effekt, vurderer administrerende direktør for Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph:

”Vi får positive tilbagemeldinger fra flere overnatningssteder, som melder om fremgang i overnatningerne henover vintermånederne. Det understøtter, at helårssejlads og markedsføring af den nye mulighed for at rejse direkte har en stor betydning for Bornholms turisme og dermed for hele øen i forhold til jobs og omsætning”.

Kampagnen med de billige billetter på turen mellem Rønne og Sassnitz fortsætter frem til den 31. marts 2019.

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Destinationsudvikling

En ny turismeudviklingsplan samler 23 kommuner og seks destinationsselskaber om at skabe helårsvækst og sikre turisme i balance med natur, kultur og lokalsamfund.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Navne

Ole Hellfritzsch tiltræder som ny marketingchef for Danmark hos Landal.