Og det blev en glad aften for værterne. Værtshotellet blev nemlig aftenens helt store prissluger, da man løb af med hele tre trofæer.
Radisson Collection Royal Copenhagen vandt prisen for Art of Hospitality for Denmark, mens hotellets F&B Manager, Stefan Airinei, løb med aftenens Silver Award Premium. Aftenens Special Honor Award gik desuden til kok Henrik Fredskov fra hotellets restaurant, ISSEI, for hans helt særlige talent for at mikse det peruvianske og japanske køkken.
”Det har været et sandt privilegie at få lov til at være vært for dette års European Hotel Award. At vi så også løber med prisen for Art of Hospitality, der samtidigt anerkender den exceptionelle service, vi giver vores gæster, er virkelig vildt. Vi er stolte! Ingen tvivl om det,” fortæller Niklas Jonsson, General Manager for Radisson Collection Royal Copenhagen i en pressemeddelelse.
Hvad er European Hotel Awards?
European Hotel Awards er en årlig prisuddeling, der anerkender fremragende præstationer inden for den europæiske hotel- og gæstfrihedsbranche. Prisen uddeles af et panel af eksperter og har fokus på hoteller, der udmærker sig i kvalitet, service, og innovation. Kategorien omfatter blandt andet Hotel of the Year, Historic Hotel of the Year, og Boutique Hotel of the Year samt priser for bæredygtige initiativer og gastronomi.
Selvom prisen ikke er den mest internationalt anerkendte blandt de større globale kåringer som f.eks. The World Travel Awards, har European Hotel Awards opnået prestige blandt luksussegmentet i Europa, især for mindre hoteller og hotelkæder, der ønsker at styrke deres omdømme i branchen. Vinderne udvælges ikke gennem en åben konkurrence, men baseres på udvalgte hotellers særlige kvaliteter.

