Connect with us

Hi, what are you looking for?

Gastroturisme

‘Verdensberømt’ i Odsherred: ”Ind i mellem holder jeg fri om mandagen …”

Mogens Bentsen er den travle ildsjæl bag Sidinge Gårdbutik, som du kan møde i denne udgave af artikelserien Maskinrummet.

Mogens Bentsen, indehaver, Sødinge Gårdbutik i Odsherred. (Foto: Lars Bo Axelholm)
Mogens Bentsen, indehaver, Sødinge Gårdbutik i Odsherred. (Foto: Lars Bo Axelholm)

Få timer før det aftalte tidspunkt for interviewet dukker der en sms op fra Mogens Bentsen.

”God morgen Lars Bo. Kan vi rykke vores aftale et par timer? Der kommer et større regnvejr, og jeg har en stor levering, som skal ind i tør tilstand …”

Den korte sms er et ganske godt billede på den arbejdsiver, som Mogens Bentsen, indehaver af Sidinge Gårdbutik lægger for dagen.

”I den her uge har jeg været på arbejde ved 5-tiden om morgenen."

"Og jeg går sjældent hjem før 18.30,” fortæller han, mens vi et par timer forsinket drikker en hjemmelavet saft på kontoret bag Sidinge Gårdbutik.

Dansk turisme er befolket af stærke ildsjæle og skarpe iværksættere. De personligheder vil vi hos Turisme.nu gerne sætte endnu større fokus på, og derfor har vi lanceret artikelserien Maskinrummet, hvor vi beder dem dele ud af deres ideer og erfaringer fra ‘turismens maskinrum’.

Find flere artikler i serien her. 

Verdensberømt i Odsherred

Gårdbutikken i Sidinge, der ligger cirka halvvejs mellem Vig og Egebjerg, er verdensberømt i Odsherred og omegn.

På hylderne er alverdens delikatesser: Hovedattraktionen er et stort udvalg af ost. Men også pølser fra slagteren i Asmindrup trækker kunder til.

Og så det enorme potpourri af hjemmelavede produkter, som hasselnød dressing, æblesmør og Sidinge Sennep trækker især landliggerne – sommerhusejerne - i Odsherred til butikken.

”Vi har aldrig haft så travlt, som vi har haft i den her sommer,” fortæller Mogens Bentsen.

Han er tredje generation på gården. Både hans far og farfar var frøavlere. Tilbage i 1986 tog Mogens Bentsen sammen med hustruen Jette beslutningen om at satse på en gårdbutik. Og siden er det gået stærkt.

💡 Vil du læse hele artiklen?

Som abonnent får du adgang til alle artikler og analyser på turisme.nu og det ugentlige nyhedsbrev – med nyheder, tal og indsigt fra hele turisme- og oplevelseserhvervet.

Prøv gratis i 14 dage. Det kræver ikke betalingskort, og prøveperioden stopper af sig selv.

Prøv gratis i 14 dage »

Se abonnementer og priser


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".