Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Incomingbranchen gør status – og ser frem mod bedre tider

Der er forsigtig optimisme i incomingbranchen ovenpå de store tab og tomme ordrebøger, der har præget tiden under coronapandemien.

Costa Luminosa i Københavns Havn. Turismeekspert Doug Lansky mener, at København skal gå forrest og indføre en grænse for antallet af krydstogtskibe. (Arkivfoto: Daniele d'Andreti)
Costa Luminosa i Københavns Havn. (Arkivfoto: Daniele d'Andreti)

Genrejsningen af incomingbranchen er en hjørnesten i, at København kan komme på fode igen som Nordeuropas mest attraktive incentive-, grupperejse-, krydstogt-, kongres- og mødedestination. Men genrejsning forudsætter kompensation mindst året ud, lyder meldingen fra Incomingbranchens generalforsamling.

Incomingbranchen har i en dugfrisk undersøgelse målt temperaturen hos medlemmerne.

Resultaterne er dystre.

“Vi blev først ramt og vi står til at blive længst ramt,” siger Bent Hadler, der er formand for DACI – Danish Association of Conference- and Incoming agencies. 

“Vores medlemmer melder om omsætningsnedgang fra 85 pct. og op til 100 pct. under krisen, og stort set alle har været nødsaget til at sige farvel til hovedparten af medarbejderne.”

“Vi har kæmpet med næb og kløer for at holde sammen på stumperne, også i erkendelse af, at vi er for vigtigt et tandhjul i turismens værdikæde til at bukke under,” siger Bent Hadler.

Vitale for Københavns turisme

Ifølge Bent Hadler er incoming-rejsebureauerne en del af den kritiske infrastruktur i dansk turisme, og særlig vital for genrejsningen af Københavns position som Nordeuropas mest attraktive krydstogt-, kongres- og mødedestination.

“Der er øremærket midler til en ekstraordinær markedsføringsindsats af hovedstaden,” siger han.

“Her er det vigtigt at knytte incomingbureauer tæt til, da det er dem, der som et væsentligt led i værdikæden servicerer de store grupper af turister i jakkesæt i mødeindustrien og i krydstogtbranchen,” siger Bent Hadler.

Forsigtig optimisme

Incomingforeningen kan dog samtidig spore forsigtig optimisme blandt medlemmerne, selvom der for nogle stadig er lange udsigter.

”Størstedelen af medlemmerne forventer at være tilbage på et niveau før krisen senest i 2023,” forklarer Bent Hadler.

“Som branche er vi særligt sårbare, da udenlandske grupper, krydstogter og store møder og events har lange planlægningshorisonter. En hel del forventer at være tilbage til normalen i løbet af 2022.”

“Men det er selvfølgelig kun, hvis grænserne fortsætter med at være åbne, som de er nu, og at kompensationsordningen for de mest udsatte erhverv forlænges. Som det er lige nu udløber kompensationen for de mest udsatte brancher den 30. september: Vi har behov for en hånd mindst året ud,” slutter Bent Hadler.

Fik du læst ...

Debat

Regeringens millioner til turismeudvikling mangler fokus på de oplevelser, der reelt trækker gæsterne til, mener Jonas Luttermann fra Top Attraktioner.

Navne

Medlemmerne af Horesta Region Hovedstaden har valgt de profiler, der skal tegne foreningen i den kommende periode.

Debat

Offentlige midler skal mindske investeringsefterslæbet og skabe lokal vækst gennem færre regler, mener Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser.

Debat

Når vi investerer i bedre stier, et levende havnemiljø eller en smukkere bymidte, er det ikke kun for turisternes skyld, men også en investering...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading