Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Her er modtagerne: 317 virksomheder får i alt 105 mio. kr. fra Omstillingspuljen

105 millioner kroner er uddelt i første runde af omstillingspuljen. Blandt modtagerne af de største beløb er Tivoli; Zoologisk Have i København, NOMA, Hotel d’Angleterre og REKOM Group.

Tivoli slår portene op den 27. marts 2021. (Arkivfoto: David Romualdo)
Tivoli slår portene op den 27. marts 2021. (Arkivfoto: David Romualdo)

105 millioner kroner er uddelt i første runde af Omstillingspuljen. Blandt modtagerne af de største beløb er Tivoli; Zoologisk Have i København, NOMA, Hotel d’Angleterre og REKOM Group.

Også hotelkæder som Comwell, Scandic og Sinatur modtager støtte fra Omstillingspuljen.

I dag kan Turisme.nu takket være en aktindsigt vise, hvilke virksomheder der modtager midler fra 1. runde af Omstillingspuljen.

Der er i alt 317 virksomheder, der modtager støtte fra Omstillingspuljen.

Listen rummer en lang række kendte aktører som:

  • Hotel d’Angleterre (1 mio. kr.)
  • REKOM Group A/S (1,5 mio. kr.)
  • TIVOLI (1,5 mio. kr.)
  • Djurs Sommerland (1 mio. kr.)
  • Tivoli Friheden (720.000 kr.)
  • Aalborg Kongres & Kulturcenter (500.000 kr.)
  • Skallerup Seaside Resort (1 mio. kr.)
  • Comwell A/S (1.368.750 kr.)
  • Vivaldi Gruppen (1.387.500 kr.)
  • LEGOLAND (870.000 kr.)
  • Zoologisk Have i København (759.000 kr.)
  • Jespers Torvekøkken (1 mio. kr.)
  • Scandic Hotel (375.000 kr.)

Vil du gerne se hele listen på 317 modtagere? Udfyld formularen, så får du en mail med listen:

LÆS OGSÅ: Analyse – danske herregårde i forvandling

Skal hjælpe turismens aktører

Omstillingspuljen blev skabt for at hjælpe nogle af de hårdt ramte virksomheder inden for turisme- og oplevelsesøkonomien til at omstille sig på grund af coronakrisen.

Puljen – der altså kan søges over to omgange – åbnede for ansøgninger til 1. Runde i november – og det er altså den pulje, der nu er blevet uddelt.

Der var i første omgang afsat 50 millioner til første pulje – men beløbet er siden blevet hævet, sådan at der nu er uddelt mere end dobbelt så meget – 105 millioner – i første runde.

Der åbnes for ansøgninger til 2. Runde på fredag.

Du kan læse mere om ansøgningen til 2. pulje via dette link.

Erhvervshus Hovedstaden er operatør på indsatsen i samarbejde med landets erhvervshuse, deres filialer og turismeaktørerne MeetDenmark, Danske Destinationer, Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Storbyturisme/Wonderful Copenhagen.

LÆS OGSÅ: Tryghed skal give dansk turisme luft under vingerne efter corona

Baggrund

I slutningen af august 2020 besluttede regeringen sammen med en række af folketingets partier at give Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ansvar for at udmønte 100 millioner kroner til omstilling af virksomheder i særligt hårdt ramte erhverv.

Derfor fik omstillingspuljen også et særligt fokus på virksomheder inden for de erhverv, altså fx hoteller, attraktioner mv.

Puljen er altså sidenhen blevet øget, sådan at der nu uddeles over 200 millioner kroner.

Virksomhederne skal selv stå for kontant finansiering af 25% af det søgte tilskudsbeløb, og der kan maksimalt ansøges om 1,5 mio. kroner pr. virksomhed.

LÆS OGSÅ: Sådan kan outdoor-aktører løfte turismen

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.