Connect with us

Hvad søger du?

turisme.nuturisme.nu

Ordet er dit

Generation Z – Sig goddag til dine kommende medarbejdere!

Hvordan engageres og motiveres Generation Z? Det har dagens gæsteskribenter, Tina Knuth og Henrik Sølvbjerg Pahus, undersøgt.

Generation Z er den generation, der efterfølger Millenials - de er født efter 1995 og før 2012, hvor generation Alpha overtager. (Foto: Nben54/CC 4.0)
Generation Z er den generation, der efterfølger Millenials - de er født efter 1995 og før 2012, hvor generation Alpha overtager. (Foto: Nben54/CC 4.0)

Generation digital? Generation diagnose? Generation bæredygtighed? Kært barn har mange navne, men når det kommer til Generation Z, har de unægtelig fået mange forskellige mærkater kastet på sig undervejs.

Af lektor Tina Knuth & lektor Henrik Sølvbjerg Pahus, Erhvervsakademi Dania

Henrik Sølvbjerg Pahus og Tina Knuth, Erhvervsakademi Dania, har undersøgt hvordan man leder og motiverer Generation Z. (Pr-foto)
Henrik Sølvbjerg Pahus og Tina Knuth, Erhvervsakademi Dania, har undersøgt, hvordan man leder og motiverer Generation Z. (Pr-foto)

Du kender dem sikkert bedst med ansigtet solidt placeret nede i en smartphone, eller i gang med at udføre en sær, og nærmest ritualistisk dans foran deres venner, som de har set aftenen før på Tik-Tok eller Insta´

(PS: Hvis du insisterer på at kalde Instagram for Instagram, er du definitivt ikke et medlem af Generation Z, red.)

I dette indlæg vil vi kigge nærmere på, hvem de er, og hvad der motiverer (og ikke mindste demotiverer) fremtidens medarbejdere og frivillige – generation Z.

Hvad driver frivillige?

Projektet, som ligger bag artiklen, er et tre- årigt forskningsprojekt med Visit Aarhus omkring frivillighed, og en stor del af dette projekt har specifikt fokus på at forstå, hvad der driver den yngre generation til at melde sig under frivillighedens fane.

Gennem januar og februar 2022 udførte forskergruppen 12 dybdegående interviews med frivilligledere fra festivaler, kulturarrangementer, sportsforeninger m.m.

Samtlige interviewpersoner havde flere års erfaring med at lede og motivere medlemmer fra Generation Z, og vi benævner dem derfor i denne artikel som ’eksperter’.

Spørgerammen, som vi anvendte undervejs, dækkede både specifikke spørgsmål omkring de frivilliges motivation på den enkelte event, samt mere overordnede spørgsmål omkring Generation Z og deres generelle motivation.

Hvem er Generation Z?

Det kan faktisk være svært at afgrænse helt nøjagtigt, hvilken aldersgruppe vi taler om, da der er forskellige holdninger til, hvornår Generation Z starter og slutter.

I vores projekt har vi valgt at følge den definition som den amerikanske sociolog Jean M. Twenge anvender, som sætter Generation Z til at være unge født efter 1995 og frem.

De ældste medlemmer af Generation Z er således 27 år i skrivende stund.

Fælles for generationen med de mange mærkater er dog, at de er den første generation som er vokset op i en ekstremt digitaliseret verden, hvor smartphones, tablet, apps m.m. har været en integreret del af deres opvækst.

Derudover er de vokset op i en verden, som i påfaldende grad har været mere stabil end deres forældre og bedsteforældres.

Ingen store krige, ingen stor konflikt mellem to supermagter osv., men dog stadig men en overhængende trussel mod menneskeheden i form af global opvarmning.  

Som vi kommer ind på senere, har disse faktorer en væsentlig betydning for, hvordan de agerer på en arbejdsplads og med andre mennesker.

Artiklen fortsætter under fotoet

Indtil krigen i Ukraine brød ud, var Generation Z vokset op i en verden, som i påfaldende grad har været mere stabil end deres forældre og bedsteforældres. Men dog stadig men en overhængende trussel mod menneskeheden i form af global opvarmning.  (Arkivfoto: Marcus Priske)
Indtil krigen i Ukraine brød ud, var Generation Z vokset op i en verden, som i påfaldende grad har været mere stabil end deres forældre og bedsteforældres. Men dog stadig men en overhængende trussel mod menneskeheden i form af global opvarmning.  (Arkivfoto: Marcus Priske)

Generation muligheder

Resultaterne fra de 12 interviews:

De 12 dybdegående ekspert interviews har kastet interessant og overraskende viden af sig.

Vi ser sammenfald i flere af eksperternes svar, og der begynder så småt at vise sig nogle interessante tendenser i Generation Z’ gøren og laden.

Vi står over for en generation, som lever i en verden med uendelig mange flere muligheder end tidligere generationer.

Det betyder ligeledes, at det er svært at få dem til at engagere sig, da de konstant oplever et væld af muligheder og tilbud.

Vi ser en generation med fokus på værdier, som de forventer der tages hensyn til: 

  • Diversitet,
  • kønsroller,
  • seksualitet,
  • uddannelse,
  • fremtiden
  • og i særdeleshed bæredygtighed.

Udadtil kan de virke meget mere modne af deres alder end tidligere generationer, da deres mærkesager fylder meget.

De drives af målrettethed og personlig udvikling og de er meget ambitiøse på egne vegne, hvilket også giver flere bekymringer.

Dansk turisme er under forandring – skal du være med?

Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:

Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.

Curlingbørn

Generation Z er tæt knyttet til deres forældre, hvorfor flere betegner dem som curlingbørn – den lidet flatterede betegnelse for overforkælede børn.

De er sjældent ydmyge, og nævnes af flere at vores respondenter som værende meget optaget af FOMO – Fear Of Missing Out – i forbindelse med de sociale medier og deres privatliv.

De nære relationer betyder meget mere end det store fællesskab. Det afspejler sig også i forhold til rekruttering af generation Z som nye frivillige, da det er andre ting, de søger.

Flere af vores interview eksperter fremhæver netop, at de er begyndt at rekruttere frivillige i ‘par’ (venner, kærestepar o.lign), da dette giver bedre motivation og mulighed for fastholdelse.

De færreste kommer for indgangsbilletten – den betales alligevel af forældrene!

Så det er vigtigt, de kan se en mening med de opgaver, som skal løses.

Nye former for frivillighed

Opgaverne skal nogle gange ’skæres ud i pap’, da de unge ellers bliver usikre på, om de kan løse dem – de vil under ingen omstændigheder engagere sig i noget, hvor de ikke føler, at de kan levere 100%

Overordnet set har organisationens værdier væsentlig større betydning end førhen!

Der skal være et match imellem organisationens værdier og de unges egne personlige holdninger og værdier, og kombineret med det store væld af muligheder de står med, kan det være ekstremt svært at fastholde dem.

Periodisk frivillighed er derfor centralt, og stiller nye krav til organisationerne, om at tænke i nye frivillighedsformer, som er mindre bindende.

Generation Z og fremtiden?

Som beskrevet i ovenstående er Generation Z sin helt egen.

Kommende arbejdsgivere skal være bevidste om de mange kompetencer og styrker som Z’erne kan bibringe arbejdspladsen, men samtidig bør de begynde at opdatere deres ledelses redskabskasse, hvis de vil tiltrække og fastholde den yngre generation.

Det er meget, der tyder på, at ’værdibaseret ledelse’ vil få større betydning, når Generation Z skal motiveres og fastholdelses, og at organisationens overordnede værdisæt kommer til at spille en større rolle end før.

En af de ting, som vi ikke har berørt indtil videre, men som vi kommer til at sætte yderligere fokus på, er, hvordan Corona har påvirket specielt Generation Z og deres opfattelse af livet.

To års nedlukning og isolation, kombineret med den første store krig i Europa siden anden verdenskrig, kommer helt sikkert til at have sin påvirkning.


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu


Læs alle vores artikler om emnet Frivillighed her.

Fik du læst ...

Ordet er dit

Efter coronapandemien er der brug for at gentænke turismeudviklingen i Danmark, skriver dagens gæsteskribenter fra Center for turisme, Syddansk Universitet.

Camping & feriehuse

Feriehusudlejningsbureauet DanCenter køber kollegerne i Bornholmske Feriehuse, og udvider porteføljen med 700 ferieboliger på Bornholm.

Data & Tek

Investorer skyder 4,25 mio. kr. i Storyhunt. Pengene går til udvikling af digital platform for turistguider.

Influencermarketing

Influencere skaffer kontakt til nye målgrupper og skaber business for turismens erhvervsaktører. Men hvordan sikrer man succes og hvilken influencer er den rigtige?