Vi har vel alle prøvet at stå blandt horder af turister på for eksempel den spanske trappe i Rom eller foran Sacré Coeur på Montmartre i Paris og blive ramt af tanken: Hvor blev skønheden, roen og magien lige af?
Af nationalparkchef Birgitte Lamp, Nationalpark Mols Bjerge
Oplevelser som dem og mange andre, også i Danmark, bliver let til skuffelse i kampen for at undgå slag fra selfiestænger, udsigt til ispapir og enerverende, summende slush ice-maskiner med isvand i pangfarver.
Sådan skal det ikke være i Nationalpark Mols Bjerge – og lige nu peger alt heldigvis også i en helt anden retning…
I et stort projekt med Dansk Kyst- og Naturturisme, som vi i Nationalpark Mols Bjerge har deltaget i side om side med Syddjurs Kommune, VisitAarhus og Naturstyrelsen Kronjylland samt med Niras som dygtige konsulenter, er vi gået en helt anden vej.
Da sidste punktum i vores nye udviklingsplan for Mols Bjerge blev sat, havde turismen taget ansvar for sig selv.
For at sige det på godt dansk markerede planen, at det er slut med at skide i egen rede i det smukke, kuperede dødislandskab Mols Bjerge (pardon my french!).
Dansk turisme er under forandring – skal du være med?
Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:
Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.
Sving med selfiestænger
Lad mig lige slå fast, at jeg egentlig ikke har voldsomt meget imod selfiestænger – og jeg svinger gerne selv en af slagsen – men er vi for mange mennesker i flok med selfiestænger, kan det faktisk være svært at se og fornemme det sted, man er taget til for at opleve.
Udviklingsplanen ‘Længe Leve Bjergene – Strategisk-fysisk udviklingsplan for kerneområdet i Nationalpark Mols Bjerge’ er den første af sin slags i Danmark.
Planen kommer til at danne grundlaget for, hvordan vi vil arbejde med at lade beskyttelse af naturen gå hånd-i-hånd med turismen og naturoplevelser, herunder kommercielle naturoplevelser.
Det tankesæt, der ligger til grund for udviklingsplanen, gør et besøg i de danske bjerge til en mere autentisk oplevelse – og samtidig giver det mere ro og fred til naturen og dem, der bor her. Planen lægger nemlig op til en langt større eksklusivitet i oplevelsen, og det giver alt andet lige de lokale turismevirksomheder et bedre grundlag for at kommercialisere oplevelser.
Planens hovedpointe er nemlig at ekspedere trafikken ud af de smukke, danske bjerge til klogt placerede og bedre faciliterede p-pladser i randen af istidslandskabet.
Herfra vil man som gæst i det imponerende, store naturområde være nødt til selv at gå, cykle, ride eller for den sags skyld stå på ski ind i bjergene – i hvert fald ikke køre i sin egen bil.
Og lad mig med det samme slå fast, at hvis man er blandt de ganske få mennesker, der bor eller arbejder inde i bjergene, eller som har særlige behov som eksempelvis et handikap, så er der naturligvis mulighed for at køre.
Planens hovedpointe er at ekspedere trafikken ud af de smukke, danske bjerge til klogt placerede og bedre faciliterede p-pladser i randen af istidslandskabet.
Birgitte Lamp
Coronaen kom i horder
Med Coronaens massive indvandring i naturen oplevede vi som nationalpark en periode med alt for meget trafik og store parkeringsudfordringer – og det ønsker vi ikke igen.
Alligevel er det vigtigt, at vi får mennesker ud i naturen for at lære om den og få lyst til at passe på den og vores klode. Vi har også brug for en bæredygtig og sund turisme til gavn for lokalområdet. Derfor, og med et stadigt stigende pres på vores unikke naturområder, er der behov for at tænke frem i tiden for at sikre natur og landskab samt gode forhold for de lokale beboere samt gode oplevelser for de mange gæster.
Vi ønsker ikke som lokalsamfund at se på, at horder af turister suser ind ad grusede veje og smider den røde Skoda lige under nationalikonet Trehøje, går op for at se udsigten og ned igen for at suse ud af bjergene igen. Glimtende biltage og støvskyer.
Små landsbyer i randen af bjergene, hvor beboerne må se på metalliske slanger af biler, der enten er i bevægelse gennem byen eller holder hele vejen rundt om den lokale kirke eller uden for ens gadedør.
Hvis vi sammen med Syddjurs Kommune og den store lodsejer, Naturstyrelsen Kronjylland, lykkes med at realisere planen, vil man som gæst blive ledt til parkeringssatellitter i randen af Mols Bjerge, hvor man vil blive taget kærligt imod med ordentlige faciliteter og formidling, og hvorfra man vil få den eksklusive oplevelse at bevæge sig gennem landskabet til Trehøje.
Der kom lige en naturnationalpark
Da vi for to år siden påbegyndte arbejdet, vidste ingen, at vores Christiansborgpolitikere ville vedtage en lov om naturnationalparker, og at en af landets 15 nye naturnationalparker netop ville blive placeret i Mols Bjerge.
Heldigvis er planen alligevel mulig at implementere, så den ikke alene kan blive en realitet, men endda vil kunne understøtte selve etablereingen af naturnationalparken på en fornuftig måde.
Som chef for en dansk nationalpark – og som glad turist – fryder det mig, at turisme kan gå hånd i hånd med naturbeskyttelse, nænsom planlægning og hensyntagen til den lokale befolkning, der lever i og omkring nogle af Danmarks allersmukkeste naturområder.
Hvis vi skal tjene penge på eksempelvis vandring – og det gør vi faktisk i vores område med Mols Bjerge-stien, der har vandreruternes Michelin-stjerne som Leading Quality Trail – så skal vi passe på vores natur og tage hensyn til vores lokale befolkninger.
Alt skal sættes i system med infrastruktur, overnatningssteder, faciliteter, dygtige rejseselskaber, outdoorvirksomheder og vedvarende arbejde med code of conduct. Det hele skal spille sammen som i en fuldendt symfoni.
Det gør vi os meget umage med i vores nationalpark.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu
