Connect with us

Hvad søger du?

Navne

Fra USA til Donkey Republic

Mette Cordt-Bergholt er ny CMO hos Donkey Republic – hun kommer fra en stilling som marketingansvarlig hos VisitDenmark i USA.

Mette Cordt-Bergholt
Mette Cordt-Bergholt er ny CMO hos Donkey Republic. (PR-foto)

Mette Cordt-Bergholt, 43, har sagt farvel til New York og goddag til København. 12. april tiltrådte hun en stilling som CMO hos Donkey Republic.

Hvorfor sagde du ja til jobbet?

”Familien og jeg skulle hjem til Danmark igen. Der var flere spændende jobmuligheder, og der var selvfølgelig en grund til, at jeg valgte Donkey Republic,” siger Mette Cordt-Bergholt. 

”I USA brugte jeg rigtig meget tid på at fortælle amerikanerne, hvor fantastisk Danmark er. At du kan bade i havnene og vi cykler til alt. Helt almindelige hverdagsting for os danskere, som vi kan være stolte af, og som er ret eksotiske for en amerikaner.  

”Det har været spændende at arbejde med brandingen af sit eget land, og det er fedt, at jeg kan fortsætte med at arbejde med netop bæredygtighed, for Donkey Republic har netop det formål, at vi gerne vil lave byer mere ’liveable’. Så det var primært virksomhedens formål, som jeg blev tiltrukket af.”  

Donkey Republic har i dag delecykler i mere end 60 europæiske byer, og virksomheden har netop offentliggjort planer om en børsnotering.

Målet er at rejse penge til en ambitiøs ekspansionsplan.

Hvad glæder du dig mest til?

”Jeg glæder mig mest til at fortsætte den rejse, som Donkey Republic er på, og være med til at præge det og arbejde med det store formål. Det er så motiverende og inspirerende at se, at vi faktisk gør en forskel i verden. Det glæder jeg mig meget til,” siger Mette Cordt-Bergholt.

”Det er jo noget helt andet end det, jeg er vant til. Jeg har en fortid i VisitDenmark, TV2, DR og Nordisk Film, som er helt andre typer virksomheder end en tech-startup som Donkey Republic.”

“Selv om Donkey Republic har været på markedet siden 2014 og er veletableret, er det stadig noget helt andet, og det er meget forfriskende og sundt at kaste sig ud i.”

Hvordan er det anderledes?

”Der er ikke så store processer og hierarki, som der tit er i større og mere veletablerede firmaer. Systemerne og processerne er nogle helt andre end det, jeg har prøvet før. Det er meget mere agilt og datadrevet. Det var VisitDenmark også, men det er på en anden måde.”

“Så der er meget for mig at lære, jeg har fx fået en medarbejder, der hedder en ’growth-hacker’, det har jeg altså aldrig prøvet før …” siger Mette Cordt-Bergholt med et grin.

Hvad bliver den første udfordring?

”At vi har sagt, at vi vil børsnoteres. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg sidder med fingrene nede i opgaven, og det er på den korte bane en ny og spændende opgave. Derudover skal vi i gang med at udvide forretningen og rekruttere nye medarbejdere. Vi har store ambitioner, og det er jo mega fedt.”

Hvad kommer du til at savne fra dit gamle job?

”Aaaah… må jeg godt sige, at jeg allerede savner New York..?”

“København er en dejlig by, men det er jo to meget forskellige steder. Det er skønt at cykle i København igen, men det var sørme også dejligt at cykle i Brooklyn og så tage færgen over til Manhattan på job hver dag,” slutter Mette Cordt-Bergholt. 

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Branchen ser tilbage: Vejret i højsæsonen var skrækkeligt, mens de svenske og norske gæster blev væk. Men til gengæld strømmede nye gæstegrupper til.

Destinationsudvikling

Pandemien fik omsider folk til at bruge deres sommerhuse meget mere. Og det har stor økonomisk betydning for Odsherred, mener Morten Egeskov, direktør i...

Navne

48-årige Torben Kylling Petersen får ansvaret for at videreudvikle turismen i Destination Vesterhavet.

Hotel

Hotelbrandet Aiden er ny spiller på hotelmarkedet i Danmark. Her mødes ungt og urbant design med nye teknologiske løsninger. Kædens første hotel er placeret...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet