Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Første spadestik: Comwell tager hul på markant Aarhus-byggeri

Tirsdag blev første spadestik taget til et nyt hoteltårn, der med sine 15 etager vil tilføje 161 værelser og nye faciliteter til Comwell Aarhus.

Spadestikket til det nye hoteltårn i Aarhus blev foretaget af CEO i Comwell Hotels, Peter Schelde, Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard, bygherre Anette Lorenzen (HL Ejendomme), næstformand og medejer af Comwell Hotels, Birthe Christiansen samt direktør i Nordstern, Claus Møller. (PR-foto)
Spadestikket til det nye hoteltårn i Aarhus blev foretaget af CEO i Comwell Hotels, Peter Schelde, Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard, bygherre Anette Lorenzen (HL Ejendomme), næstformand og medejer af Comwell Hotels, Birthe Christiansen samt direktør i Nordstern, Claus Møller. (PR-foto)

Med det første officielle spadestik er byggeriet af det nye hoteltårn skudt. Tårnet forventes at stå færdigt omkring årsskiftet 2026/2027, og bliver en markant tilføjelse til Aarhus’ skyline.

Foruden 161 nye værelser – heraf fire suiter og 10 longstay-lejligheder – vil tårnet byde på en skybar og restaurant på 14. og 15. etage samt øverst oppe en 350 kvm stor tagterrasse med udsigt over hele byen.

Herudover vil 1. etage indeholde møde- og konferencefaciliteter.

CEO i Comwell Hotels, Peter Schelde, glæder sig til at byggeriet står klart:

“Det er fantastisk at kunne fejre projektets start officielt. Med det nye hoteltårn imødekommer vi vores gæster og kunders efterspørgsel på mere Comwell i Aarhus.”

Den samlede hotelkapacitet for Comwell Aarhus kommer med det nye hoteltårn op på 401 værelser, og hotellets største konferencesal kan rumme op til 500 personer. (Illustration: Comwell)
Den samlede hotelkapacitet for Comwell Aarhus kommer med det nye hoteltårn op på 401 værelser, og hotellets største konferencesal kan rumme op til 500 personer. (Illustration: Comwell)

”Både hvad angår møde- og konferencefaciliteter, men også på overnatningsdelen, hvor vi udvider andelen af værelser betydeligt. Med det nye tårn, ønsker vi at bidrage positivt til byens liv og ser frem til også at se mere til de lokale aarhusianere i endnu højere grad,” lød det fra Peter Schelde ifølge en pressemeddelelse fra Comwell.

Vidste du, at hotelkæden Cofoco har åbnet deres 2. hotel i København? Vi har besøgt Hotel Bella Grande, der skal være en destination i sin egen ret. Den historie får du her.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading