Connect with us

Hvad søger du?

Kultur

En sød tand? Tønder inviterer til kagefestival

Alle med en sød tand får nu muligheden for at spise sig igennem Tønders midtby, mens Danmarks bedste brödtorte bliver kåret. En Sønderjysk Kagefestival skal sætte fokus på den særlige sønderjyske tradition inden for bagerfaget.

Destinationsudvikler - Julie Bjerre Hermansen og Elisabeth Ibing Holm - afdelingschef på EUC SYD, er klar til Danmarks sødeste festival i Tønder. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet. B
Destinationsudvikler - Julie Bjerre Hermansen (t.h.) og Elisabeth Ibing Holm - afdelingschef på EUC SYD, er klar til Danmarks sødeste festival i Tønder. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet. B

Lørdag den 28. august kan du blive en sukkersød oplevelse rigere i Tønder. Der vil være ‘Pomle’, ‘Kløben’ og ‘Ingenting’ så langt øjet rækker.

Tønders nye kagefestival har det hele, og nu kan den endelig realiseres. Festivalen var planlagt til 2020, men blev udsat på grund af coronapandemien.

Nu tør arrangørerne at slå dejen op til fest.

DM i Brödtorte

Alle får mulighed for at gå ombord i det sønderjyske kagebord imens jagten på Danmarks bedste brödtorte går ind. Det foregår fra klokken 11.00 til klokken 13.00 på gågaden i Tønder midtby.

Dommerpanelet består af borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen, Nipuni (også kaldet Nip) – vinder af Den Store Jule- & Nytårsbagedyst 2017, Emma Larsen – deltager i Den Store Junior Bagedyst, Iver Hansen – Formand for Sønderjyllands Bagerlaug og Trine Bladt – Underviser på EUC Syd i Tønder, Bager og Konditor.

Alle kan deltage med deres helt eget bud på landets bedste Brödtorte. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til destinationsudvikler i Tøndermarsk Initiativet – Julie Bjerre Hermansen: jrbh6@toender.dk

Måske vil denne artikel også interessere dig ...

Madkultur i grænselandet

Formålet med Sønderjysk Kagefestival er at sætte fokus på den særlige sønderjyske tradition inden for bagerfaget og give gæsterne til festivalen mulighed for at blive klogere på historien omkring det sønderjyske kagebord.

“Her er virkelig en fin oplevelse for besøgende. De mange forskellige kager fortæller alle en historie om en helt særlig madkultur og om grænselandet. Og vi er super glad for, at så mange lokale aktører straks var klar på ideen og aktivt deltager i arbejdet med at lave en helt ny Sønderjysk Kagefestival midt i Tønder,” siger destinationsudvikler Julie Bjerre Hermansen.

Inspiration for unge

På EUC SYD i Tønder kan man tage uddannelsen som bager og konditor. Derfor bakker skolen op om festivalen, og er en vigtig samarbejdspartner.

“Da vi hørte om initiativet, var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville støtte op. Vi håber den helt nye festival kan inspirere unge til at vælge bagerfaget som deres fremtid,” siger Elisabeth Ibing Holm som er afdelingschef på EUC SYD.

Du kan læse mere om Danmarks sødeste festival på:

www.sønderjysk-kagefestival.dk

Måske vil denne artikel også interessere dig ...

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Ny analyse: Turismebranchens aktører og destinationsselskaber giver deres bud på højsæsonen 2023.

Maskinrummet

Benedikte Vigsø er dybt betaget af det lokale sammenhold, hun har mødt, siden hun sammen med sin mand åbnede Restaurant Kaos i Lohals.

Ordet er dit

Direktør på Nyborg Strand, Jan G. Larsen, ønsker et opgør med nogle af de dogmer, der hersker i branchen.

Hotel

Heimathafen Hotels træder nu ind på det danske marked med opførelsen af et badehotel på Rømø. Borgmester har svært ved at få armene ned.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet