Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Ekstremt vejr spiller ind på danskeres rejseplaner

De fleste vil rejse som de plejer. Men frygten for ekstremt vejr påvirker valg af ferietidspunkt og destination for en stor del af danskerne.

Et brandslukningsfly i aktion i Grækenland. Igen i 2023 har landene ved Middelhavet været ramt af høje temperaturer og skovbrande. Det afspejler sig i rejsemønstrene, lyder det fra DanCenter. (Foto: Vasilis Ververidis/Dreamstime)
Et brandslukningsfly i aktion i Grækenland. Igen i 2023 har landene ved Middelhavet været ramt af høje temperaturer og skovbrande. (Foto: Vasilis Ververidis/Dreamstime)

I weekenden ramte den voldsomme stormflod Danmark. Den værste der har været i over 100 år. 

Og mange kan sikkert stadig huske billederne fra Gardasøen, der denne sommer blev ramt af et ekstremt voldsomt haglvejr.

Et uvejr, der betød ødelagte biler i hundredevis og hjemtransport i bus for mange danske feriegæster.

Samtidig har medierne igen i år kunne fortælle om omfattende skovbrande i landene ved Middelhavet.

I august kunne feriehusudlejeren Dancenter berette om en øget interesse for at udleje feriehuse i køligere destinationer som Norge, Sverige og Danmark:

“Denne sommer har ferie i Europa handlet om at finde et tiltrækkende område med behageligt vejr og gode tilbud. Der er en stadig stigende appetit blandt rejsende for at holde ferie i lande med mildere temperaturer rundt om i Europa,” lød det i august fra Gautam Swaroop, administrerende direktør for OYO Vacation Homes, der er DanCenters moderselskab.

Og en ny analyse fra rejseforsikringsselskabet Europæiske ERV underbygger billedet af, at flere ekstreme vejrsituationer påvirker vores rejselyst og valg af destinationer.

Adspurgt til deres ferieplaner svarer over halvdelen af respondenterne, at de inden for de næste 6 måneder vil rejse som hidtil, mens 29% vil rejse mindre end tidligere.

💡 Vil du læse hele artiklen?

Som abonnent får du adgang til alle artikler og analyser på turisme.nu og det ugentlige nyhedsbrev – med nyheder, tal og indsigt fra hele turisme- og oplevelseserhvervet.

Prøv gratis i 14 dage. Det kræver ikke betalingskort, og prøveperioden stopper af sig selv.

Prøv gratis i 14 dage »

Se abonnementer og priser


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".