Connect with us

Hvad søger du?

Navne

Dragsholm Slot får ny køkkenchef

Fra nytår bliver Jeppe Foldager ny køkkenchef på Dragsholm Slot.

Claus Henriksen, Dragsholm Slot
Dragsholm Slot modtog i 2017 en Michelin-stjerne og blev optaget i Relais & Châteaux i 2018. (PR-foto)

Dragsholm Slot får ny køkkenchef fra nytår. Jeppe Foldager er hentet til slottet og skal stå i spidsen for videreudviklingen af gastronomien, hvor fokus de seneste 15 år har været på autenticitet, lokale råvarer og fortællingen om slottets kultur og historie.

“Efter 13 succesrige år takker Claus Henriksen af som køkkenchef. Det har været en fantastisk rejse, hvor Claus har skabt et enestående og meget personligt køkken baseret på råvarerne fra Lammefjorden, som baronen på slottet tog initiativ til at inddæmme,” udtaler Mads Hylleholt Bøttger, slotsejer på Dragsholm Slot, i en pressemeddelelse. 

“Claus har gjort et fantastisk innovativt arbejde og i den grad taget slottets kultur og historie til sig, ligesom han dygtigt og ambitiøst har samarbejdet med de lokale avlere om råvarer og forædlede produkter,” fortsætter slotsejeren. 

“Her har Claus indfriet vores ambitioner om at skabe et unikt terroir-køkken til slottet. Vi siger Claus tak for en fornem indsats og ser frem til fortsat at have ham tilknyttet slottet i forbindelse med vores kommende Food Lab i Herskabsstalden.”

Claus Henriksen takker af efter 13 år som køkkenchef på Dragsholm Slot men vil stadig være tilknyttet slottets Food Lab. (PR-foto)
Claus Henriksen takker af efter 13 år som køkkenchef på Dragsholm Slot, men vil stadig være tilknyttet slottets Food Lab. (PR-foto)

Jeppe Foldager ny køkkenchef

“Vores nye køkkenchef, Jeppe Foldager, kommer på trods af sin unge alder med en masse gastronomisk erfaring i bagagen og de sidste mange år som køkkenchef,” siger Mads Hylleholt Bøttger. 

Jeppe Foldager har bl.a. været souschef på Søllerød Kro, været en del af Bocuse d’Or, hvor han i 2013 vandt sølv og har senest været køkkenchef på Alberto K og Restaurant Kanalen.

“Jeppe har ambitioner, der matcher slottets og har stor appetit på at gå ombord i slottets fortælling og glæder sig til at komme ud hvor rødderne bor og gror,” fortæller slotsejeren.

“Sammen med vores F&B chef sommelier Peter Fagerland og hele teamet på Dragsholm Slot glæder jeg mig til at byde Jeppe Foldager velkommen,” fortsætter han. 

“Vi har fulgt Jeppes arbejde gennem mange år og er sikre på, at hans formåen i køkkenet, slottets stærke fortælling, de gode råvarer og vores mange dygtige medarbejdere kan føre os mod nye mål og horisonter,” afslutter Mads Hylleholt Bøttger.

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet