Connect with us

Hvad søger du?

Kultur

Dragsholm Slot slår dørene op for ambitiøst madhus

Dragsholm Slot åbner et ambitiøst madhus i den historiske bygning Herskabsstalden. Huset skal både fungere som spisested og foodlab.

Dragsholm Slot slår dørene op til et nyt, ambitiøst madhus. (foto: Dragsholm Slot)
Dragsholm Slot slår dørene op til et nyt, ambitiøst madhus. (foto: Dragsholm Slot)

Det begyndte med en idé i 2016. En idé om at skabe et kulinarisk centrum i en kulturhistorisk bygning, der kunne bidrage til udviklingen af områdets lokale fødevareproduktion – præcis som Dragsholm Slot gennem tiden har været en drivende faktor i moderniseringen af landbruget i Nordvestsjælland. 

Nu er den idé realiseret i samarbejde med LAG Midt-Nordvestsjælland og Realdania, og fredag den 24. juni 2022 åbner Dragsholm Slot Madhus derfor i Herskabsstalden, der i det seneste år har gennemgået en omfattende restaureringsproces.  

”Efter flere års planlægning, arbejde og coronakrise er vi stolte over nu endelig at kunne byde vores gæster indenfor i den restaurerede herskabsstald,” siger Mads Hylleholt Bøttger, ejeren af Dragsholm Slot.

“Idéen med projektet har fra starten været at bevare den historisk unikke bygning, men i lige så høj grad at bevare og aktualisere historien om slottet som en drivkraft for udvikling i området,” siger han.

Mads Hylleholt Bøttger (PR-foto)
“Idéen med projektet har fra starten været at bevare den historisk unikke bygning, men i lige så høj grad at bevare og aktualisere historien om slottet som en drivkraft for udvikling i området,” siger ejer af Dragsholm Slot, Mads Hylleholt Bøttger. (Arkivfoto)

Flere formål

Dragsholm Slot Madhus kommer til at indeholde en ny reception for gæster til slottet, en kombineret café  og vinbar, en gårdbutik og et innovativt Food Lab.

Udover et mere uformelt spise- og drikkemiljø for hotellets gæster og besøgende udefra er tanken, at huset gennem det nye Food Lab skal hjælpe små, lokale  virksomheder med udvikling af forædlede fødevarer.  

”Med Dragsholm Slot Madhus bliver Herskabsstalden igen en levende bygning i en levende historie til glæde for både de lokale fødevareproducenter og alle dem, der har lyst til at smage på området og slottets delikatesser eller blive klogere på den helt særlige bygningshistorie,” siger Mads Hylleholt Bøttger.  

Dragsholm Slot vil med det nye madhus sætte fokus på Odsherreds terroir. (Arkivfoto: Kirstine Fryd)
Dragsholm Slot vil med det nye madhus sætte fokus på Odsherreds terroir og huset skal også fungere som udstillings- og salgssted for områdets bedste fødevarer. (Arkivfoto: Kirstine Fryd)

Fokus er Odsherreds bedste fødevarer 

Madhuset er tilgængeligt for alle og er både tænkt som et alternativ til gourmetrestauranten og bistroen på slottet og som et lokalt mødested, hvor man kan nyde et glas vin, stille den lette sult eller købe delikatesser med hjem.  

I det eksperimenterende Food Lab vil slottets kokke dele ud af den særlige knowhow, der er opbygget gennem mange års fokus på gode råvarer og smag – med Odsherreds særlige ’terroir’ og geografi i centrum. 

Derudover vil madhuset også fungere som udstillings- og salgssted for nogle af de allerbedste fødevarer, området har at byde på.  

Levende bygningskultur 

Den nygotiske bygning, der huser madhuset, er restaureret med udgangspunkt i at bevare så meget som muligt af det originale materiale og med detaljer, der formidler den særlige bygningskultur: 

”Dragsholm Slot Madhus giver nyt liv til en fantastisk historisk bygning og understøtter samtidig den lokale fødevarekultur.”

“Vi er glade for at støtte projektet, der formidler bygningskultur i øjenhøjde og samtidig giver nye oplevelser til både lokale og besøgende – ikke mindst turisterne i Geopark Odsherred,” siger projektchef i Realdania, Eske Møller. 

Dragsholm Slot Madhus åbner den 24. juni 2022.  

Fik du læst ...

Nyheder

I alt 12 priser skulle uddeles, da DCU, Dansk Camping Union, fredag aften afholdt Danish Camping Award i MCH Messecenter Herning.

Sæsonrapporter

Ny analyse: Turismebranchens aktører og destinationsselskaber giver deres bud på højsæsonen 2023.

Maskinrummet

Mød Helle Langer, der står bag 18b i Harboøre, et overraskende sammensurium af koncertvenue, spisested, overnatning og interiørbutik.

Nyheder

Scandic udvider menukortene med flere plantebaserede retter. Hotelkæden vil inden 2025 have 60% plantebaserede fødevarer på menuen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet