Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Destination Kystlandet skal have ny direktør

Helle Berthold Rosenberg har opsagt sin stilling som direktør for Destination Kystlandet. Pr. 1. oktober skal hun være direktør for Erhvervshus Midtjylland.

Helle Berthold Rosenberg siger farvel til jobbet som direktør i Destination Kystlandet. (Arkivfoto: Lars Reese/Destination Kystlandet)
Forperson Helle Berthold Rosenberg er genvalgt til bestyrelsen for Danhostel, der også har fået nogle nye medlemmer (Arkivfoto: Lars Reese/Destination Kystlandet)

I 7,5 år har Helle Berthold Rosenberg stået i spidsen for Destination Kystlandet, der varetager den fælles turismeindsats for Odder, Horsens og Hedensted kommuner. Nu har hun opsagt sin stilling og tiltræder i stedet som direktør for Erhvervshus Midtjylland.

“Jeg er utrolig solt af den transformation, Kystlandet har været igennem, mens jeg har været ved roret,” siger Helle Berthold Rosenberg i en pressemeddelelse.

“Kystlandet er på mange måder mit hjertebarn, som jeg selv har været med til at opbygge og sætte kursen for. Derfor er det også med vemod, at jeg siger farvel til erhvervspartnere, samarbejdspartnere og ikke mindst mine topdygtige medarbejdere.”

“Når det er sagt, er det en fantastisk mulighed at blive direktør i en organisation som Erhvervshus Midtjylland, og det har jeg ganske enkelt ikke kunnet takke nej til.”


Formand for Destination Kystlandets bestyrelse, Ole Vind, borgmester i Hedensted Kommune, siger til nyheden:

“Kystlandet mister en stor kapacitet, som har gjort en kæmpe indsats for at opbygge vores fælles turistdestination. For Helle Berthold Rosenberg har virkelig formået at skabe en stærk organisation med stor opbakning og mange medlemmer, men også massiv national og international opmærksomhed på alle de oplevelsesmuligheder, Kystlandet rummer.”

“Derfor er jeg på den ene side ærgerlig over, at Helle har fået nyt job, men omvendt glæder jeg mig over, at hendes kompetencer og enormt store engagement nu kommer en endnu bredere kreds af midtjyske virksomheder til gavn.”

“Helle efterlader et Kystlandet i god form, så jeg er helt sikker på, at teamet fortsætter det gode arbejde, og at det nu ledige direktørjob hos Kystlandet vil være særdeles eftertragtet. Tillykke til Helle med de nye udfordringer,” lyder det altså fra borgmester Ole Vind.

Destination Kystlandets styregruppe mødes i næste uge for at tage hul på processen for genbesættelse af stillingen som direktør for Kystlandet.

Fik du læst ...

Navne

Henrik Thierlein bliver pressetursansvarlig hos Visit Sydsjælland-Møn.

Turismepolitik

Destination Vesterhavet og Friluftsrådet er uenige om effekten af den nye turismeminister og efterlyser bedre samarbejde på tværs af ministerierne.

Bæredygtig turisme

Et kommende webinar sætter fokus på alt fra de politiske ambitioner til de helt lokale konsekvenser for erhvervet.

Debat

Det er ikke steder, men mennesker, der bærer dansk turisme. Investering i lokale ildsjæle og fællesskaber er fundamentet for fremtidens succes, lyder det fra...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading