Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Dansk forlystelsespark vinder ‘Best ride in Europe 2024’

Djurs Sommerlands nye, store forlystelse – El Grito Drop Tower – har vundet brancheprisen ‘Best ride in Europe’.

El Grito Drop Tower i Djurs Sommerland har vundet prisen som Best Ride in Europe 2024. (PR-foto)
Årets nyhed 2024 i Djurs Sommerland, El Grito Drop Tower, vandt prisen som Best Ride in Europe 2024. Nu har parken trodset elendigt vejr og haft næsthøjeste antal gæster nogensinde. (PR-foto)


Ved Park World Excellence Awards 2024 løb Djurs Sommerland med en eftertragtet branchehæder. Parkens nye store forlystelse, El Grito Drop Tower, vandt prisen ”Best ride in Europe”.

”Vi er utroligt glade, og meget stolte på medarbejdernes vegne, for at have vundet denne eftertragtede pris.”

“Der er ingen tvivl om, at vi med El Grito i tematiserede mexicanske omgivelser inspireret af ‘Day of the Dead’, giver vores gæster en helstøbt og spektakulær oplevelse” fortæller adm. direktør Henrik B. Nielsen i en pressemeddelelse.

El Grito i Djurs Sommerland. (Foto: PR)

Direktøren uddyber:

”El Grito rammer plet på fart og spænding og er en forlystelse, som rigtig mange gerne vil prøve – også selv om droptårnet er 60 meter højt – og dobbelt så højt som vores største rutschebaner, Piraten og DrageKongen.”

“Der er ingen tvivl om, at det er en helt særlig oplevelse at se ud over parken og store dele af Djursland, før man pludselig suser mod jorden med 100 km/t.”

Kåret af jury

Prisen blev uddelt til Park World Excellence Awards 2024, hvor forskellige priser blev overrakt til forlystelsesparker, leverandører og producenter i den europæiske forlystelsesindustri.

Djurs Sommerland var en af de seks finalister i kategorien ‘Best ride in Europe’, som juryens medlemmer, med indgående kendskab til branchen, skulle kåre en vinder blandt.

I europæisk top-5

Også ved ”European Star Award 2024′, som tyske ‘Kirmes Park International’ stod bag, blev det til endnu en flot udmærkelse i denne uge.

Blandt et stærkt felt af europæiske forlystelsesparker, strøg Djurs Sommerland ind i top 5 i kategorien ‘Europe’s best regional theme parks’.

”Vi er overvældede over vores 5. plads. Vi er særdeles glade for anerkendelsen af det produkt, vi leverer til vores gæster.”

“Der er ingen tvivl om, at vores store investeringer i Djurs Sommerland gennem de seneste 10-15 år, samarbejdet med internationale specialister og den ekstremt høje gæstetilfredshed, gør det til noget specielt at besøge vores forlystelsespark i Nimtofte,” siger Henrik B. Nielsen.

Fik du læst ...

Data & Tek

Vodcasten VisitAI afmystificerer teknologien og viser, hvordan turismens SMV’er sparer tid, optimerer driften og skaber unikke gæsteoplevelser.

Navne

Grønlands tidligere udenrigsminister blev hædret på Københavns Rådhus, da Copenhagen Goodwill Ambassadors fejrede 30-års jubilæum.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Analyse

Udenlandske turister lægger 9,5 mia. kr. hos danske købmænd. Detailhandlen henter mere værditilvækst ud af turismen end hoteller og restauranter tilsammen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading