Arkitektoniske ”nålestik” kan redde fremtidens kystturisme

Af Søren Kristensen, Partner, flåk

Jeg bor i Slettestrand, arbejder i Aarhus og har kyst- og naturturismen helt tæt på min hverdag.

Både i vores projekter på tegnestuen, men også om aftenen og i weekenden, når jeg er hjemme. Her ser jeg, hvordan gæster bevæger sig gennem landskabet. Hvor de stopper op, hvad der tiltrækker, hvor de tager en omvej og måske vigtigst af alt, hvorfor de vælger at blive i området længere. Det er et godt billede af, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Alligevel oplever jeg, at debatten om turismeudvikling hurtigt bliver en snak om volumen. Flere gæster. Større anlæg. Mere synlighed. Det er ikke uvæsentligt, men det er heller ikke der, den afgørende værdi opstår. Hvis ambitionen er at skabe reel, langsigtet udvikling, må vi også stille et andet spørgsmål: Hvordan omsætter vi turisme til lokal værdiskabelse og bruger den som løftestang for udvikling i vores lokalområder?

Svaret ligger i samspillet mellem arkitektur og kvaliteten, man møder lokalt. Det ene kan ikke skabe værdi uden det andet, men sammen kan de skabe synergi og merværdi. For merværdien opstår ikke i arkitekturen i sig selv, men i mødet mellem steder og mennesker med arkitekturen som ramme.

Når vi arbejder med det stedbundne og giver naturen plads, kan arkitekturen blive det præcise greb, der åbner, forbinder og forstærker det, der allerede findes i området – men bare bedre. Men det kræver fokus og at vi tør vælge fra. Ikke alt skal udvikles og netop evnen til at vælge det rigtige sted, hvor det skaber størst værdi for mange, er altafgørende.

Vi taler om begrebet ’arkitektoniske nålestik’ i vores projekter, som en bevidst strategi og handling. Som i akupunktur er det placeringen af nålen, der afgør effekten. Når vi rammer rigtig, forplanter effekten sig langt ud over selve stedet og det kan mærkes i hele området.

Arkitekturen som katalysator for det lokale engagement

Men et nålestik er kun en tom skal. Uden den kvalitet i oplevelsen, der møder gæsten, bliver effekten for lokalområdet kortvarig og begrænset. Her kommer de lokale aktører ind i billedet. Dialogen med de lokale aktører er afgørende. For det er i koblingen mellem arkitektur, de lokale aktører og lokalområdet, at turismen for alvor finder sin styrke og skaber stor værdi udenfor sæsonen. 

Et arkitektonisk nålestik er en rammesættende handling. Det stiller krav til både stedet og de aktører, der skal bruge det. Når vi skaber et sted, øger vi også forventningerne hos brugerne: Til oplevelsen, til formidlingen og til det, man tager med sig derfra. Følger kvaliteten ikke med, falder effekten til jorden. Omvendt kan stærke aktører skabe bedre oplevelser hjulpet på vej af arkitekturen. Det er i dette krydsfelt, vi skal investere i turismen og merværdien opstår.

Arkitekturen skaber opmærksomhed, styrker opholdsmulighederne og forbedrer adgangen til området. De lokale aktører gør stedet relevant, skaber indhold og merværdi og netop her ligger en central udfordring eller et stort potentiale. For det stedbundne potentiale er ikke en tilgængelig ressource i sig selv – det skal findes og aktiveres.

Varighed er den afgørende ”gamechanger”

Vi mangler ikke natur, kyster eller visioner i Danmark. Men jeg synes, vi mangler præcision i vores investeringer langs kysterne, herunder en stærk kobling mellem det fysiske greb og de lokale aktører. Alt for ofte investerer vi i løsninger, der lader sig styre af markedskræfter og som kunne ligge hvor som helst. Steder, der fungerer, men ikke differentierer sig fra hinanden.

Steder, der ikke stiller forventninger eller krav eller skaber muligheder for det lokale erhvervsliv og dermed ikke gør en forskel i lokalområdet. Vil vi noget andet, skal vi investere i det stedbundne potentiale. Det er i dette spændingsfelt, kvaliteten opstår. Hvor samspillet mellem fysiske rammer og lokal værdiskabelse bliver afgørende og hvor arkitekturen kan gøre en forskel.

Skal vi pege på et afgørende parameter i kyst- og naturturisme, er det ikke volumen. Det er varighed. Når gæsterne bliver længere, ændrer mulighederne sig og bliver en gamechanger for lokalområdet. Gæsterne engagerer sig mere og de bevæger sig mere ud i området. De bruger flere penge og de bidrager aktivt til en positiv udvikling. Men varighed opstår ikke af sig selv.

Arkitekturen og de arkitektoniske nålestik kan understøtte denne adfærd, der får gæsterne til at stoppe op, tage en omvej og blive længere i området. Men det er kun det første skridt, for det afgørende er, hvad der møder gæsterne på deres vej. Er der ikke noget at engagere sig i, skabes der ingen værdi.

Hvis der til gengæld er noget at blive til, opstår der andre muligheder. Derfor må vi gerne stille høje krav og forventninger – både til os selv og til de aktører, der er en del af udviklingen. Krav til kvalitet og lokale råvarer, oplevelsen af autenticitet og relevans og ikke mere af det samme. Forsøger vi at tilfredsstille alle, kommer vi ingen vegne.

Det gælder både formidling og de fysiske rammer, værtskab og produkterne, der står på hylden. For uden det lokale aftryk mister selv de bedste investeringer deres gennemslagskraft. Med det lokale aftryk kan de til gengæld skabe stor merværdi for mange i området.

Modet til at prioritere de rigtige projekter

Med den nye nationale turismepulje følger derfor også et ansvar. Hvis midlerne bruges bredt og uden retning, får vi mere af det samme. Hvis dele af investeringerne derimod målrettes dialog og udvikling af lokale, stedbundne potentialer, kan vi skabe markante effekter med begrænsede midler, der vil gøre en forskel og skabe stor værdi og lokal udvikling langs kysterne.

Men det kræver mod at prioritere. Mod at vælge steder til og andre fra. Mod at fokusere på kvalitet frem for kvantitet. Men det kræver også handling, dialog og samarbejde med de lokale aktører. Uden dem stopper værdiskabelsen i investeringen og udviklingen langs kysterne.

Så kan kyst- og naturturismen blive en stærkere vækstmotor? Ja, det kan den bestemt. Med afsæt i de stedbundne kvaliteter, med færre og bedre investeringer forankret lokalt, kan vi sammen skabe udvikling og virkelyst, hvor små nålestik skaber stor værdi for vores lokalområder.