Connect with us

Hi, what are you looking for?

Debat

Temadebat: Kan investeringer løfte kyst- og naturturismen?

Vi sparker gang i debatten om udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark.

Vestkyste - Photo 97142307 | Denmark © Javarman | Dreamstime.com
(Arkivfoto: Jarvarman/Dreamstime)

Vi ønsker at styrke debatstoffet og skabe mere plads til perspektiver og holdninger fra branchen.

Vi har derfor samlet en række brancheaktører til vores første temadebat.

Den første temadebat har fokus på kyst- og naturturisme.

Baggrunden er den nye pulje til udvikling af turismen i Danmark, hvor der blandt andet er afsat midler til at styrke kyst- og naturturismen. I den forbindelse vil vi gerne samle en række centrale stemmer fra branchen til en online debat.

Pengene skal blandt andet bruges til at skabe bedre oplevelser, styrke destinationerne og tiltrække flere gæster til de danske kystområder.

Men hvordan sikrer man, at investeringerne faktisk skaber vækst i turismen?

Og hvilke projekter giver størst effekt – både for turismeerhvervet og for de lokalsamfund, der skal leve med turismen?

Samtidig rejser investeringerne en række spørgsmål:

Skal midlerne først og fremmest bruges til at tiltrække flere internationale gæster? Eller bør fokus være på at udvikle oplevelser, der kan forlænge sæsonen og skabe mere helårsturisme?

Puljen er en del af regeringens nationale turismestrategi Veje til bæredygtig turismevækst, hvor ambitionen er at styrke Danmarks position som turismedestination og samtidig sikre, at væksten sker på en mere bæredygtig måde til gavn for både turister og lokalsamfund.

Men hvordan sikrer man, at de offentlige investeringer faktisk skaber vækst i turismen? Og hvilke projekter vil give størst effekt for destinationerne og turismeerhvervet?

Vi spørger branchen:

  • Hvordan bør midlerne bruges for at skabe størst effekt for dansk turisme?
  • Hvad mangler Danmark for at udvikle kyst- og naturturismen yderligere?
  • Kan kyst- og naturturisme blive en endnu stærkere vækstmotor for dansk turisme?

De foreløbige deltagere er:

  • Lars Bertolt Winther: Chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser
  • Lasse Fridberg Bilstrup: Chefkonsulent for turisme, oplevelse & kultur i Dansk Erhverv
  • Anders Wiberg: Direktør for Destination Bornholm
  • Jens Hausted: Direktør for Dansk Kyst- og Naturturisme
  • Søren Kristensen: Ejer og landskabsarkitekt af Flåk
  • Michael Madsen: Indehaver af JyllandsAkvariet
  • Jonas Juhl Luttermann: Formand for Top Attraktioner og COO i Universe

Har du en holdning til udviklingen af dansk kyst- og naturturisme?

Deltag i debatten ved at skrive til os på redaktion@turisme.nu.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Navne

Christina Eiby Bonde udnævnes til Chef for både Insights og VisitData i VisitDenmark.

Turismepolitik

Regeringens forslag om en turistskat i København og Aarhus møder kritik fra flere kanter. Vi har samlet reaktionerne.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading