Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Airbnb i ‘klodset’ reklamefremstød

LEGO House og Airbnb er gået sammen i en konkurrence. For én nat bliver det nyåbnede LEGO House i Billund omdannet til en privat legeplads for en enkelt heldig familie.

Lego House: stor dinosaurfigur af Lego-klodser

Airbnb og LEGO House er gået sammen i et usædvanligt reklamefremstød.

For én nat bliver det nyåbnede LEGO House i Billund omdannet til en privat legeplads for en enkelt heldig familie.

For at deltage i kapløbet om en nat i LEGO House, skal ambitiøse mesterbyggere, unge som gamle, sætte fantasien på prøve og beskrive én ting, de ville bygge sammen med familien, hvis de fik uendelige mængder af LEGO klodser til rådighed.

Vinderne af konkurrencen får LEGO House helt for sig selv – én nat i en drøm af et LEGO soveværelse under et kæmpe LEGO vandfald.

Og de får mulighed for at bygge deres vinderforslag med hjælp fra værten, Jamie Berard, som er en af de dygtigste LEGO mesterbyggere i verden.

Vinderne af konkurrencen slipper heldigvis for at sove direkte oven på LEGO klodserne. (Foto: Airbnb)

Vinderne af konkurrencen slipper heldigvis for at sove direkte oven på LEGO klodserne. (Foto: Airbnb)

“Jeg glæder mig til at se, hvad folk vil finde på,” siger Jamie Berard, Design Manager Specialist hos LEGO Koncernen.

“Vi har et ubegrænset antal klodser her, hvilket umiddelbart kan virke udfordrende, men samtidig giver det frihed til at slippe fantasien løs og bygge noget af betydning. Den unikke mulighed for at overnatte i et hjem bygget af LEGO klodser vil forhåbentlig inspirere alle. Sådan har jeg det selv, når jeg kommer her.”

Den fulde oplevelse begynder den 24. november. Her bliver vinderne mødt af Jamie, som vil byde dem velkommen til deres midlertidige LEGO hjem.

Efter frokost lukkes huset for offentligheden, så vinderne kan udforske rummene, hvorefter byggeriet og legen starter med Jamie som den kyndige guide.

“Airbnb hjælper mennesker med at finde magiske og uforglemmelige rejseoplevelser. Hvad er mere magisk end at have det helt nye LEGO House for sig selv i en nat? Det her er en drøm for enhver familie med en passion for LEGO universet, og jeg tvivler på, at der bliver meget tid til at sove. Der er alt for meget at opleve og for meget at lege med,” siger James McClure, General Manager for Airbnb i Storbritannien og Norden.

Læs også:

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".