Connect with us

Hi, what are you looking for?

Turister tager selfie med et fly i baggrunden

Tendenser

10 turismetrends for 2024, du skal kende

Hvad byder 2024 på, når det gælder rejse- og turismetendenser? Vi har gransket data og pudset krystalkuglen.

Høj inflation. Krig i Ukraine. Stigende energipriser. Hedebølger ved Middelhavet. En sjaskvåd dansk juli måned. Og valutakurser, der sætter en kæp i hjulet for svenske og norske turister.

Hvis turismebranchen havde håbet på lidt medvind efter coronapandemien, så er det gået lige modsat. Det skorter mildt sagt ikke på udfordringer.

Men hvad bringer 2024?

Vi har nørdet data og kigget i krystalkuglen for at give Turisme.nu's læsere et bud på, hvilke rejse- og turismetendenser, der vil gøre sig gældende i 2024.

1: Danskerne prioriterer ferien

Vil danskerne overhovedet have råd til at rejse i 2024?

Ja, lyder det klare svar fra en undersøgelse fra den digitale bank Lunar, der har undersøgt, hvad danskerne sparede op til i 2023.

Ifølge bankens undersøgelse står 'ferie og rejser' øverst på listen over, hvad danskerne sparer op til.

Således står ferien højere på ønskesedlen end både bil, bolig, gaver og kørekort.

"Når vi sammenligner med året før (2022, red.), er det særligt interessant at bemærke, at mange dengang havde en specifik opsparing til 'hårde tider'. Denne er helt ude af top 10 for 2023 og vidner om en større optimisme på fremtiden, end vi oplevede i perioden efter corona med energikrise og stigende inflation," lød det fra Anne Marie Kindberg, kommerciel chef hos Lunar i en artikel hos Euroinvestor i januar.

Tendensen underbygges af en analyse fra rejsearrangøren Apollo, som viser, at vi trodser pris- og rentestigninger: Flere end fire ud af 10 planlægger at rejse som hidtil. 

2: Ferien bliver bestilt i god tid

Ifølge rejsebureauet TUI er der en tendens til, at danskere bestiller deres ferie tidligere end hidtil.

Således kunne TUI i januar fortælle, at selskabet havde solgt +16% flere rejser til sommerferien end samme tidspunkt 2023. Og for næste vinterferie er der bestilt +76% i forhold til sidste år på samme tid.

”Danskerne er langt tidligere ude for at sikre sig deres næste ferie, end hvad vi har set tidligere. Det er en klar tendens, at vi vil have noget at se frem til. Tallene er gode for sommeren, men for næste vinter er de overraskende høje,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.

TUI’s erfaringer handler om danskere, der rejser ud af landet.

Men billedet med, at ferien bestilles tidligere, gælder ifølge kilder i feriehusbranchen også de vigtige tyske gæster, der vil holde ferie i et dansk sommerhus.

På den måde er de tyske gæsters booking-vaner ved at vende tilbage til de bookingmønstrene, man så før coronapandemien.

Nu laver tyske gæster bookinger 4-6 måneder før ankomst. Mens det tal i 2023 var helt nede på 1,5 måned til 14 dage før ankomst, lyder det fra branchekilder.

Til gengæld har fx nordmænd stadig kortere bookinghorisont, når det gælder feriehusferie i Danmark.   

💡 Vil du læse hele artiklen?

Som abonnent får du adgang til alle artikler og analyser på turisme.nu og det ugentlige nyhedsbrev – med nyheder, tal og indsigt fra hele turisme- og oplevelseserhvervet.

Prøv gratis i 14 dage. Det kræver ikke betalingskort, og prøveperioden stopper af sig selv.

Prøv gratis i 14 dage »

Se abonnementer og priser


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".

Strategi

Tre destinationsselskaber, Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark står bag en række gratis værktøjer, der hjælper turismevirksomheder med at blive mere tilgængelige.