Vi kigger efter UNESCO-stederne, når vi rejser ud i alle afkroge af verden. Men få danskere ved, at vi også herhjemme har verdensarv i samme kategori som pyramiderne og den kinesiske mur.
I alt drejer det sig om 10 steder, syv i Danmark og tre i Grønland, som er indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste for bevaringsværdig og umistelig kultur- og naturarv.
Hele juli udstilles ’vores’ verdensarv på Kongens Nytorv af den nye forening Rigsfællesskabets Verdensarvsforening, der repræsenterer de danske og grønlandske steder på UNESCOs verdensarvsliste.
Det sker i forbindelse med, at København i år er udnævnt til World Capital of Architecture 2023 af UNESCO, for verdensarvsstederne handler nemlig også om arkitektur, mener Liv Thøger-Aldahl, der er general manager for Parforcejagtlandskabet og ophavskvinden bag fotoudstillingen.
”Vi gik i gang med projektet for næsten to år siden, da jeg så en god synergi mellem det, at København var blevet udnævnt til UNESCO Arkitekturhovedstad og den mangfoldige arkitektur, der er repræsenteret i vores verdensarv.”
“Da jeg inviterede de andre verdensarvssteder med i projektet i januar, var det for at styrke vores fælles fortælling om, at fremtidens arkitektur bygger på fortidens enestående monumenter, natur og kulturarv,” siger Liv Thøger-Aldahl.
Udstillingen UNESCO ARCHITECTURE består af 54 stativer med store indrammede billeder fra alle verdensarvsstederne i Danmark og Grønland med fortællinger om hvert sted.
Den åbnes officielt den 1. juli kl. 13-14 med åbningstale ved Elsebeth Gerner Nielsen, formand for Den danske UNESCO-nationalkommission.
Arkitekturen i vores verdensarv
Christiansfeld er eksempelvis bygget som udtryk for en ideel kristen by, hvilket har resulteret i en harmonisk og unik arkitektur.
Kronborg Slot er et enestående eksempel på et renæssanceslot, Roskilde Domkirke er Nordens første gotiske bygningsværk, og i Jelling bruger Harald Blåtand bevidst arkitekturen til at vise overgangen fra gamle til nye tider.
Men også naturlandskaberne på UNESCO-listen er udtryk for arkitektur: Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er dramatisk og symmetrisk barokarkitektur i stor skala, mens Vadehavet består af øer, tidevandskanaler, løb, mudderflader og kyst, som hele tiden ændrer ‘arkitektonisk form’ samt sten fra Stevns Klint har været brugt i bygningskultur i århundreder.
I Grønland afspejler de tre verdensarvssteder henholdsvis kultur-, jagt- og naturlandskaber, der både har præget datidens arkitektur, men også kan inspirere nutidens.
LÆS flere artikler om UNESCO Verdensarven og dens betydning for turismen på Turisme.nu
Bæredygtighed før det blev moderne
Selvom Verdensarvskonventionen blev oprettet tilbage i 1972, handler det i høj grad om bæredygtighed – længe før vi for alvor begyndte at tale om bæredygtighed.
For konventionen forpligter lande til at bevare den del af verdens kultur- og naturarv, som er umistelig for menneskeheden.
Men bevarelsen skal samtidig sikre, at områderne bliver brugt og besøgt, uden at det medfører nedtrampning og slitage på omgivelserne og lokalmiljøet.
Alle skal have noget godt ud af stedet. Det gælder både turister og dem, der bor i området.
”Verdensarven minder os om, at vi er en del af noget, som er større end os selv. Om at vi er verdensarvinger. Smag lige på det ord. Man ranker ryggen og nudges næsten til at tænke: Når mennesker i generationer har formået at bevare Christiansfeld eller Vadehavet, så må vi og jeg også gøre vores til at værne om det umistelige – hvad enten det drejer sig om rent vand, frøer eller unik kultur. Kulturarven danner os til bæredygtighed,” siger Elsebeth Gerner Nielsen, formand for Den danske UNESCO-nationalkommission.
Grund til stolthed
Vi har med andre ord gode grunde til at være lidt mere stolte over vores fine kulturarv, mener Sara Peuron-Berg, forperson for Rigsfællesskabets Verdensarvsforening.
”Jeg oplever ofte, at danskere ikke er klar over, at vi har kultur og natur herhjemme, der ligger i absolut verdensklasse. Det bedste af det bedste.”
“Vores verdensarvssteder er turistmagneter for udlændinge, som rejser hertil kun for at se de her udvalgte steder, og nu vil vi også gerne gøre flere danskere opmærksomme på vores allesammens kultur- og naturarv. Samtidigt ønsker vi at skrue op for den stolthed, som vi godt kan tillade os at have over, at vi i Rigsfællesskabet er så godt repræsenteret på UNESCO’s verdensarvsliste,” siger Sara Peuron-Berg.
Verdensarv promoverer Danmark
Faktisk er flere steder i Danmark på nippet til at blive optaget på verdensarvslisten.
I september afgøres det, om de fem ringborge, som Harald Blåtand byggede ved henholdsvis Køge, Slagelse, Odense, Hobro og Aggersund for 1.000 år siden, skal optages på UNESCOs verdensarvsliste.
”VisitDenmark anerkender verdensarvsstedernes store betydning for at tiltrække arkitektur-, kultur- og naturinteresserede turister til Danmark,” siger Niels Jørgen Jensen, bestyrelsesformand for VisitDenmark.
“Vi krydser også fingre for, at flere danske steder bliver føjet til listen, da det vil sikre en god udbredelse over hele Danmark. Med en fotoudstilling på Kongens Nytorv kan vi ikke ønske os nogen bedre reklamesøjle til at give turisterne, der besøger København i juli, lyst til at besøge hele Danmark – i år eller næste gang, de er i Danmark,” siger Niels Jørgen Jensen.
UNESCO Verdensarv er et guldæg
Museumschef ved Kongernes Jelling, Morten Teilmann-Jørgensen har tidligere sagt til Turisme.nu, at de danske verdensarvssteder ikke bliver solgt ‘godt nok’, når det gælder om at tiltrække udenlandske turister.
”Hvis vi skal tænke rent kommercielt, så er vores verdensarvsteder et guldæg i forhold til udenlandske turister, som vi ikke får solgt godt nok,” sagde museumschef ved Kongernes Jelling, Morten Teilmann-Jørgensen til Turisme.nu i januar 2023.
