Connect with us

Hvad søger du?

Tal og tendenser

Unge får stress af ferieplanlægning

Når de unge danskere skal planlægge ferien med venner eller kæresten, kan det være en kaotisk affære. Rollen som ‘ferieplanlægger’ stresser tre ud af ti unge, der svarer, at de typisk påtager sig ansvaret for at planlægge rejsen. Det viser en ny undersøgelse fra hotel- og rejsesøgemaskinen momondo.dk.

Mange unge oplever det som stressende at planlægge en ferie. (Arkivfoto)

Mange unge oplever det som stressende at planlægge en ferie. (Arkivfoto)

De fleste forbinder ferie med afslapning og ro fra den hektiske hverdag.

Men tiden op til ferien, hvor flybilletter og hotelovernatning skal bestilles, kan opleves som det stikmodsatte – især for de unge.

I en ny rejseundersøgelse fra momondo svarer flere end halvdelen af de unge danskere mellem 18-22 år, at de typisk påtager sig rollen som planlæggeren, når de skal på ferie med venner eller kæresten.

Og for tre ud af ti af disse unge er rollen som ferieplanlægger stressende, mens hver femte svarer, at det er en stor byrde at planlægge en rejse for andre end dem selv.

“Der er mange ting, som skal planlægges og ordnes, inden man tager på ferie, sideløbende med, at man måske har travlt med studier eller arbejde. Hvis man ovenikøbet skal rejse med en gruppe, der har forskellige behov og lyster, som der skal tages hensyn til, kan det hurtigt virke overskueligt og stressende at planlægge drømmerejsen,” siger Lasse Skole Hansen, der er momondos danske presseansvarlige, og fortsætter:

“Vores undersøgelse viser, at det især er de unge, der oplever ferieplanlægningen som stressende. Det kan skyldes, at de ikke har så meget erfaring med at planlægge rejser, og derfor kan ansvaret for at planlægge en ferie for hele venneflokken være med til at øge presset.”

Disse ting stresser flest unge

Den største udfordring blandt de unge, som står for ferieplanlægningen, er at lave en rejseplan, der tager højde for alles interesser.

Det svarer knap fire ud af ti af de 18-22-årige i undersøgelsen.

For hver femte unge dansker, der påtager sig rollen som ferieplanlægger, er det overnatningen, der kan give udfordringer, da det kan være svært at finde noget, der passer til alles smag og budget.

Derudover er koordinering af alles rejseskemaer (17 %) og at blive enige om feriedestinationen (15 %) også blandt de udfordringer, som de unge støder på, når ferien skal planlægges.

Fik du læst ...

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Data & Tek

På trods af eksisterende digitale løsninger målrettet outdoorfolket, vil Destination Fyn bruge 7 mio. kr. på sin egen løsning.

Rekruttering

Vil du tiltrække de unge i Generation Z, er det vigtigt at forstå, hvem de er – og forstå generationsforskellene, siger Oluf Valdemar Nielsen,...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet