Connect with us

Hvad søger du?

Camping & feriehuse

Uheldige sammenfald giver ekstra pres på sommerhusene

Sammenfald mellem dansk, tysk og svensk sommerferie udløser massiv efterspørgsel hos feriehusudlejerne, der allerede kan melde om fyldte ordrebøger. Branchen frygter, at kunderne i stedet vælger at booke i vores nabolande.

Der bliver ekstra tryk på de danske sommerhuse i højsæsonen. (Foto: VisitSydsjælland-Møn)
Der bliver ekstra tryk på de danske sommerhuse i højsæsonen. (Foto: VisitSydsjælland-Møn)
Der bliver ekstra tryk på de danske sommerhuse i højsæsonen. (Foto: VisitSydsjælland-Møn)

Der bliver ekstra tryk på de danske sommerhuse i højsæsonen. (Foto: VisitSydsjælland-Møn)

De danske sommerhus-udlejere ved ikke, om de skal grine eller græde.

Allerede nu, flere måneder før skolernes sommerferie, kan flere feriehusudlejere nemlig melde om meget stor efterspørgsel.

I SydkystDanmark, der dækker området Sydsjælland og Møn, kan destinationens største feriehusudlejer, Feriepartner, glæde sig over, at ordrebøgerne er godt fyldt op.

Men det er ikke ubetinget godt, siger direktør Jesper Blomberg fra Feriepartner Møn-Stevns.

”Sommerferien bliver presset i år. Vi kan allerede nu se et bookingmønster, der ligger i plus i forhold til foregående år”, siger han i en pressemeddelelse.

Det samme mønster tegner sig hos Feriepartner Karrebæksminde, hvor højsommerens tre første uger, 28, 29 og 30 ifølge direktør Carsten Gieseler er ved at være ‘godt fyldt op’.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Mange kan gå forgæves

Og det betyder, at mange risikerer at måtte gå forgæves og i stedet booker deres ferie i udlandet fem for Danmark.

Samtidig vil flere af feriehusene stå tomme udenfor den absolutte hovedsæsonen.

Hele miseren skyldes et uheldigt sammenfald mellem dansk, tysk og svensk sommerferie i år.

Normalt holder de tyske delstater deres sommerferie forskudt, men i år har de to store tyske områder Bremen og Niedersachsen valgt at skyde deres ferie et par uger i forhold til sidste år.

Og da den danske skoleferie samtidig for få år siden blev rykket en uge, samler hele presset sig nu om ugerne 28-32.

SE OGSÅ: VisitDenmark: 2018 kan blive svært på det tyske marked

Turisterne vælger måske andre lande

Udsigten til en højsæson, hvor gæsterne kommer nærmest samtidig, har udløst bekymrede miner hos Feriehusudlejernes Brancheforening, hvor direktør Carlos Villaro Lassen ærgrer sig over de indtægter, der nu ryger ud af landet.

“Vi har et kapacitetsproblem, og vi kan gå glip af tusindvis af overnatning og til gengæld stå med tomme senge i juni og august,” siger han.

Han opfordrer samtidig til, at man fra politisk side hæver bundfradraget på de 21.400 kr., der er den skattefri gevinst til sommerhusejere, der vælger at udleje deres sommerhus gennem et bureau og dermed skabet et øget incitament for at udleje sin feriebolig.

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Maskinrummet

Iværksætter Katja Piil har gjort sin kærlighed til alpacaerne til sin levevej med Alpacapark. "Den største udfordring er at få udbredt kendskabet til parken,"...

Attraktioner

Home of Carlsberg vil tiltrække internationale gæster, men lige så vigtigt er det at blive en del af lokalsamfundet, fortæller direktør Tine Kastrup-Misir.

Camping & feriehuse

2023 ser overraskende positivt ud for campingpladserne. Fremover skal væksten dog hentes på nye forretningsområder, lyder det fra DK-Camps formand.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet