Connect with us

Hi, what are you looking for?

Tendenser

Så vigtig er turismen i Danmark

Hvor mange job skaber turismen i Danmark? Hvilke kommuner har den største omsætning fra turismen? VisitDenmark har samlet de vigtigste nøgletal for turismen i Danmark i en lille og overskuelig pjece, som du kan dykke ned i, hvis du vil være klogere på turismens betydning.

Ringkøbing-Skjern Kommune vil sammen med naboerne i Varde Kommune skabe et nyt fælles destinationsselskab. (Foto: Ringkøbing-Fjord Turisme)
Ringkøbing-Skjern Kommune vil sammen med naboerne i Varde Kommune skabe et nyt fælles destinationsselskab. (Foto: Ringkøbing-Fjord Turisme)
Ringkøbing-Skjern er den største turistmagnet, når det gælder om at tiltrække udenlandske turister. Hele 84% af turist-overnatningerne i kommunen foretages af udenlandske turister. (Foto: Ringkøbing Fjord Turisme)

Ringkøbing-Skjern er den største turistmagnet, når det gælder om at tiltrække udenlandske turister. Hele 84% af turist-overnatningerne i kommunen foretages af udenlandske turister. (Foto: Ringkøbing Fjord Turisme)

Det går godt for dansk turisme.

I hvert fald skabte væksten i turismen 11.200 nye job fra 2015 til 2016. Det fremgår af en ny pjece, som VisitDenmark netop har udgivet.

Pjecen giver et hurtigt overblik over de vigtigste nøgletal for dansk turisme i 2016 og dermed et overblik over turismens betydning for dansk økonomi.

Blandt andet fremgår det, at det samlede turismeforbrug i Danmark nåede i 2016 op på 108 milliarder kroner.

Dermed er turismeforbruget steget med 5,6 procent sammenlignet med året før, og det øgede forbrug svarer til, at der er blevet skabt omkring 11.200 flere job.

[box type=”success” align=”” class=”” width=””]Alt i alt skaber turismen fuldtidsbeskæftigelse til 137.700 danskere.[/box]

Pjece giver overblik over turismens betydning

Nøgletallene for forbrug og beskæftigelse fremgår af den nye ”Turismen i Danmark”, hvor VisitDenmark samler viden og data fra en række analyser og i kort form beskriver turismen i Danmark.

Her kan du også se, at København er den største turismekommune i Danmark målt på omsætning. Ringkøbing-Skjern er den største udenlandske turistmagnet, da 84 procent af alle overnatninger i kommunen er udenlandske.

Men selv om det altså går godt for dansk turisme, så er der stadig plads til forbedring.

I hvert fald fremgår det af pjecen, at mange af vores nabolande, bl.a. Holland, har oplevet en markant større vækst i turismen end Danmark.

Hvis du har lyst til at dykke ned i tallene og få et hurtigt overblik, kan du hente pjecen på VisitDenmarks hjemmeside.

 

Fik du læst ...

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Camping

Hjørring Kommune lukker City Camping og friluftsbadet. Forpagter Kasper Wæhrens ærgrer sig over beslutningen efter otte års omfattende modernisering.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading