Connect with us

Hvad søger du?

Ordet er dit

Turisme.nu tager hul på nyt kapitel

Med Turisme.nu er det min drøm at skabe det foretrukne medie for alle, der brænder for udviklingen af turisme- og oplevelser. En platform for vidensdeling, inspiration og debat. For at det kan lade sig gøre, indfører vi nu abonnementer.

Lars Bo Axelholm (Foto: Anna Porse, Jesper Skeel og Lars Bo Axelholm. Tak til CitizenM for lån af lokation. (Foto: Kristian Sønderstrup-Granquist)
Lars Bo Axelholm, redaktør og grundlægger, Turisme.nu. Tak til CitizenM for lån af lokation. (Foto: Kristian Sønderstrup-Granquist)

Med Turisme.nu er det min drøm at skabe det foretrukne medie for alle, der brænder for udviklingen af turisme- og oplevelser. En platform for vidensdeling, inspiration og debat. For at det kan lade sig gøre, indfører vi nu abonnementer.

Da jeg for cirka fire år siden kastede mig hovedkulds ud i projektet med at skabe et medie helt fra bunden, var det uden en forkromet forretningsplan.

Til gengæld havde jeg en stor fascination af ildsjælene i dansk turisme.

Deres historier ville jeg gerne have frem i lyset. Dét, der tændte gnisten hos mig, var i første omgang en stor fortællelyst. Og siden gik det op for mig, at der manglede en platform for vidensdeling og inspiration. Et sted, hvor der er plads til debat, og hvor man spiller hinanden bedre.

I løbet af de første år har jeg mødt utallige aktører i dansk turisme, der har givet mig skulderklap for idéen med at skabe Turisme.nu.

Alle jer, der har bakket op om min idé undervejs, skylder jeg en stor tak.

For I har alle bestyrket mig i, at den grundlæggende idé med mediet er rigtig.

Og coronakrisen har – mener jeg – kun øget behovet for kvalificeret journalistik til og om turisme- og oplevelseserhvervet.

Nye partnere

Bag kulisserne er der i de seneste måneder sket store ændringer: Fra at være en ulønnet én-mands-hær, er Turisme.nu i dag en helt anden størrelse:

Det glæder mig at kunne fortælle, at Seismonaut og Willmore er indtrådt i ejerkredsen bag Turisme.nu.

Seismonaut er rådgivere inden for oplevelsesøkonomi og digitalisering og hjælper med at identificere og formidle relevante historier og analyser fra ind- og udland.

Willmore er eksperter i digitale nichemedier, og har ansvaret for forretningsudviklingen og den tekniske drift.

Turisme.nu har selvfølgelig et redaktionelt frihedsbrev, som din sikkerhed for, at vores journalistik er fri og uafhængig.

Det nye Turisme.nu

Det er dér, vi står nu: Vi har i oktober 2020 gennemført en omkalfatring af Turisme.nu.

Vi har fået et nyt logo og et nyt layout for at understrege, at vi nu tager hul på et nyt kapitel. Turisme.nu skal ikke længere være et hobbyprojekt, men et medie, der sætter dagsordenen.

For at kunne forløse ambitionen, indfører vi derfor abonnementsbetaling på Turisme.nu. For vi kommer ikke uden om, at det koster penge at producere journalistik.

Vi har allerede oprustet på redaktionen, så der nu er flere skribenter på Turisme.nu.

Det betyder både, at vi kan skrive flere artikler om tendenserne i ind- og udland, og at vi kan få ressourcer til at besøge aktører i hele landet.
Så vi kan favne de gode historier fra Bornholm til Skagen.

Vi kan præsentere flere portrætter af stærke personligheder.

Få endnu mere af den gode forskning frem i lyset. Fortælle om de stærke iværksættere og deres drivkraft.

Og sætte spot på de gode løsninger fra ind- og udland, som kan styrke dansk turisme- og oplevelsesøkonomi.

Men vi vil også være dem, der sætter spørgsmålstegn ved ’business-as-usual’.

Der er mange, der holder skåltaler, men vi skal også turde sætte fingeren på de ømme punkter.

Det er vores vision med det nye Turisme.nu.

Vi bilder os ikke ind, at vi allerede har alle svarene. Derfor går vi i gang med at teste spændende indholdsformater og tiltag. Hvis du vil være med til at teste de nye formater, kan du skrive til mig på larsbo@turisme.nu.

Jeg håber, at du vil tage godt imod vores initiativ, og byder dig velkommen ombord på rejsen.

Skriv til min gode kollega Lennart på lennart@turisme.nu hvis du vil høre mere om abonnementerne eller du kan benytte formularen og bede om et tilbud.

Fik du læst ...

Nyheder

I alt 12 priser skulle uddeles, da DCU, Dansk Camping Union, fredag aften afholdt Danish Camping Award i MCH Messecenter Herning.

Sæsonrapporter

Ny analyse: Turismebranchens aktører og destinationsselskaber giver deres bud på højsæsonen 2023.

Nyheder

Scandic udvider menukortene med flere plantebaserede retter. Hotelkæden vil inden 2025 have 60% plantebaserede fødevarer på menuen.

Ordet er dit

Direktør på Nyborg Strand, Jan G. Larsen, ønsker et opgør med nogle af de dogmer, der hersker i branchen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet