Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Sønderjysk badehotel slutter sig til større kæde

International stjernekok vil sætte Årøsund Badehotel på det gastronomiske Danmarkskort. Hotellets indtræden i Small Danish Hotels skal være med til at løfte badehotellet op i en ny liga.

Årøsund Badehotel ejes af en del af den sønderjyske Jebsen-familie. Nu tilslutter stedet sig kæden Small Danish Hotels (Pressefoto)

Den 200-årige sønderjyske perle, Årøsund Badehotel i Haderslev, træder nu ind i Danmarks største hotelkæde. Med det nye medlem tæller hotelkæden nu otte bade- og strandhoteller i tillæg til kroer, by-, boutique og wellnesshoteller fordelt over hele Danmark.

Interessen for badehoteller har været stærkt stigende over de senere år i Danmark, og den længere sæson med høj belægning året rundt langs kysterne, har gjort badehotellerne rentable det meste af året. Dertil har Tv-serien ‘Badehotellet’ skubbet til interessen for danske badehoteller med autentisk atmosfære, god mad og nærhed til kysten.

Årøsund Badehotel har en stærk ambition om at løftet hotellet op i ligaen af autentiske badehoteller, der som legendariske destinationer tiltrækker gæster i sig selv.

”Årøsund Badehotel er et perfekt match til Small Danish Hotels – ikke mindst med sin beliggenhed midt i den idylliske sønderjyske natur, hvor hav og horisont mødes. Hotellet er en kombination af klassisk charme, service i højsædet og en afslappende ferieoplevelse, og det er, hvad både vores danske og internationale gæster søger.”

”Samtidig har Årøsund Badehotel et stærkt fokus på bæredygtighed, hvor over 80 procent af råvarerne er lokale”, siger Finn Kræfting, som er administrerende direktør i Small Danish Hotels.

Årøsund Badehotel er netop åbnet efter en gennemgribende renovering og med en ny forpagter ved roret, blæser der friske gastronomiske vinde i det autentiske badehotel, restaurant og selskabslokaler.

Ivan Gotfredsen, badehotellets nye forpagter, har drevet nogle af Europas fineste restauranter, og i de seneste 16 år har han drevet eget hotel i Frankrig. Forinden arbejdede Ivan Gotfredsen på adskillige Michelin-restauranter, herunder Restaurant “Le Pont de Brent” i Schweiz.

Fra sine mange år i gastronomiens internationale højborg har Ivan Gotfredsen taget kærligheden til lokal nærhed med sig til Årøsund Badehotel, og køkkenet vil arbejde med blandt andet lokalt opdrættet Wagyu-kødkvæg, økologiske kyllinger fra Dalsgaard&Barsøe og en stribevis andre lokale råvarer.

”Badehotellet ligger midt i en af Danmarks frodigste køkkenhaver. Vi har en nærhed til lokale producenter og råvarer i den ypperste kvalitet. Vi skal dyrke den stedbundne autenticitet i hele hotellet, og det skal gennemsyre menukortet og stemningen på Årøsund Badehotel.”

”De største succeser, som jeg har været med til at bære frem i min internationale levevej, har været forankret i lokalt autentisk nærvær, og det kommer gæsterne på badehotellet helt klart til at smage i hvert eneste måltid”, siger Ivan Gotfredsen, som i maj er tiltrådt som forpagter af Årøsund Badehotel.

Bag Årøsund Badehotel står Stenbjerg Ejendomme og Hans Michael Jebsen, som ejer en række prominente badehoteller og kroer, herunder Dyvig Badehotel, Hotel Frederiksminde og Schackenborg Slotskro, hvoraf sidstnævnte også er en del af Small Danish Hotels.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Debat

Detailhandlen er turismens største værdiskaber, skriver Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd, som ønsker butikkerne tænkt ind i turismepolitikken.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading