Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Hotelkæde udvider med strandhotel

Strandhotellet Blokhus har kun få år bag sig og har pæn succes. Går nu med i Small Danish Hotels-gruppen.

Strandhotellet Blokhus er mindre end 10 år gammelt. Nu indtræder hotellet i en større hotelgruppe. (Pressefoto)

Strandhotellet Blokhus er blevet en del af Danmarks største hotelkæde for private hoteller. Dermed udvider Small Danish Hotels porteføljen af SDH Premium Hotels.

Strandhotellet Blokhus har i modsætning til de fleste bade- og strandhoteller ikke mange lys i fødselsdagslagkagen, men til gengæld udstråler det 9-årige hotel en eksklusiv lækkerhed og moderne komfort.

Hotellet, som stod nybygget i 2017 i autentisk badehotelsstil, præsenterer en atmosfære, der straks giver gæsterne lyst til at sænke skulderne, hoppe i badekåben og slå over på frekvens nydelse.

”Strandhotellet Blokhus er et meget smukt hotel, der på alle måder lever op til den kvalitet, som vores SDH Premium Hotels er garant for. Der er tale om en eksklusiv samling af design- og boutiquehoteller med minimum 4 stjerner, der præsenterer en raffineret og fremherskende originalitet.”

”Det er fyrtårnshoteller med high-end restauranter. Med et ophold på Strandhotellet Blokhus får man både nostalgisk charme og nutidig luksus – kun et stenkast fra Vesterhavet under den nordjyske himmel”, siger Finn Kræfting, som er administrerende direktør i Small Danish Hotels.

Klassisk byggestil

I samarbejde med Jørgen Ussing fra UBN Arkitekter har ejerne, Marie Louise og Steffen Ebdrup, skabt en klassisk bygning, der smelter ind i Blokhus’ smukke arkitektur og natur, mens hotellets indretning formidler ejernes kærlighed for Blokhus.

Bygningen har referencer tilbage til 1920’ernes og 1930’ernes danske badehoteller og rummer de faciliteter, som forventes af et moderne eksklusivt hotel.

”Vi træder ind i Small Danish Hotels med en strategisk prioritering om, at kæden skal være med til at løfte kendskabet til vores nordjyske perle og sætte mere tryk på markedsføringen.”

”Samtidig ser vi det som en stor styrke at stå i et fællesskab, hvor vi ikke alene kommer langt bredere ud i markedet, men også har gode kollegaer at sparre med”, siger hotellets direktør, Casper Frederiksen, i en pressemeddelelse.

Strandhotellet Blokhus er trådt ind i Small Danish Hotels per 1. december 2025. Strandhotellet Blokhus er hotelkædens 15. hotel i Nordjylland og det 7. SDH Premium Hotels på landsplan. Kæden tæller kroer, by-, boutique og wellnesshoteller fordelt over hele Danmark.

Fik du læst ...

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Tendenser

Turismeforsker peger på, at Danmarkskampagnen og efterdønningerne af corona kan få danskerne til at søge mod det nære, når de planlægger deres ferie i...

Navne

Efter 30 år hos Ribe Byferie Resort stopper direktør Heidi Maimburg. Hun skifter til en ny stilling som partnerchef hos Destination Vadehavskysten.

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading