Connect with us

Hvad søger du?

Kyst

Særaftale sikrer flere penge til Destination Bornholm

Jo flere passagerer Molslinjen henter til Bornholm – jo mere rabat får rederiet hos Rønne Havn. Det er essensen af en aftale, som Rønne Havn og Molslinjen netop har indgået. Rabatten sendes videre til Destination Bornholm, som skal bruge pengene til at skaffe flere gæster til Bornholm.

(Foto: Ehrenberg Kommunikation/Molslinjen)
(Foto: Molslinjen)
Molslinjen overtager i september sejladsen til Bornholm efter Færgen. En ny rabataftale sikrer flere penge til Destination Bornholm, jo flere rejsende der kommer med færgen til øen. (Foto: Molslinjen)

Molslinjen overtager i september sejladsen til Bornholm efter Færgen. En ny rabataftale sikrer flere penge til Destination Bornholm, jo flere rejsende der kommer med færgen til øen. (Foto: Molslinjen)

Der skal være godt gang i færgebetjeningen af Bornholm på alle tidspunkter af året.

Derfor er Rønne Havn og Molslinjen, der overtager færgebetjeningen pr. 1. september, blevet enige om en særlig incitamentsordning, der betyder, at Destination Bornholm over en ti-årig periode er sikret minimum 1 million kroner årligt som følge af den volumenrabat, Rønne Havn har givet Molslinjen.

Hos Molslinjen ser man yderst positivt på intentionen bag aftalen:

”Formålet er jo at støtte Destination Bornholms arbejde med at tiltrække flere turister. Det har vi en naturlig interesse i, da vi med aftalen opnår mere rabat, jo større vores volumen bliver,” siger Carsten Jensen, der er adm. direktør for Molslinjen.

“Vi er glade for, at Rønne Havn og Molslinjen på denne måde har rakt ud til alle parter. Det gavner Bornholm,” siger han.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Aftalen skal løfte Bornholm

Den fælles hensigt er, at det skal smitte positivt af på Bornholm:

”Vi har indgået denne aftale fordi, vi fra havnens side naturligvis har interesse i at tiltrække og fastholde aktiviteter til havnen,” siger Thomas Bendtsen, CEO for Rønne Havn.

“Det vil smitte positivt af på de øvrige erhvervsaktiviteter på øen og støtte op om det i forvejen gode arbejde, vi ser hos Destination Bornholm.”

LÆS OGSÅ: Bornholmske turistaktører får turismebarometer

Destination Bornholm: Skuldersæson skal løftes

Direktør for Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph, håber at den nye aftale kan være med til at løfte skuldersæsonen på Bornholm. (Arkivfoto: Lars Bo Axelholm)

Direktør for Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph, håber at den nye aftale kan være med til at løfte skuldersæsonen på Bornholm. (Arkivfoto: Lars Bo Axelholm)

Hos Destination Bornholm er der, måske ikke så overraskende, også smil på læben:

”Det er jo skønt, at vores arbejde med at markedsføre Bornholm som destinations- og rejsemål her bakkes op fra erhvervsmæssig side. Bornholm er – som destinations- og rejsemål – inde i en god gænge og netop nu har vi taget hul på en forhåbentlig forrygende højsæson,” siger Pernille Kofod Lydolph, adm. dir. for Destination Bornholm.

“Men vores opgave er også at tiltrække passagerer i perioderne uden for højsæsonen. Det er blandt andet det, denne aftale er med til at understøtte og det er vi meget glade for.”

Fik du læst ...

Iværksætteri

Nationalpark Kongernes Nordsjælland får en ny oplevelsesrute. Turisme.nu cyklede med på den første prøvetur.

Karriere og navne

Direktør i Destination Vesterhavet, Peer H. Kristensen, har fået plads i Kraks Blå Bog.

Ordet er dit

Coronakrisen skal ikke afløses af en ny krise, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft spænder ben for hotel- og restaurationsbranchens udvikling. Peder J. Madsen skriver...

Politik

Turismen har enorm betydning for Nyborg - og den bliver endnu vigtigere i fremtiden, fortæller borgmester Kenneth Muhs i første artikel i vores nye...