Connect with us

Hvad søger du?

Kyst

Turistchef: Lad os nu bygge større feriehuse

Turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune voksede til 3,73 millioner kommercielle overnatninger i 2017. Sammen med naboerne i Varde Kommune har man nu flere kommercielle overnatninger end København, lyder det. Men den lokale turistchef efterlyser mulighed for at bygge større feriehuse.

2017 gav rekord i antal overnatninger i Ringkøbing-Skjern. Turistchef Sebastian Schaper efterlyser dog mulighed for at bygge større huse. (Foto: Ringkøbing Fjord Turisme)
2017 gav rekord i antal overnatninger i Ringkøbing-Skjern. Turistchef Sebastian Schaper efterlyser dog mulighed for at bygge større huse. (Foto: Ringkøbing Fjord Turisme)
2017 gav rekord i antal overnatninger i Ringkøbing-Skjern. Turistchef Sebastian Schaper efterlyser dog mulighed for at bygge større huse. (Foto: Ringkøbing Fjord Turisme)

2017 gav rekord i antal overnatninger i Ringkøbing-Skjern. Turistchef Sebastian Schaper efterlyser dog mulighed for at bygge større huse. (Foto: Ringkøbing Fjord Turisme)

Turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune voksede til 3,73 millioner kommercielle overnatninger i 2017. Sammen med naboerne i Varde Kommune har man nu flere kommercielle overnatninger end København, lyder det.

Feriehusturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune voksede iflg. de netop udgivne tal fra Danmarks Statistik med 5,0 pct. svarende til en stigning på 152.00 flere feriehusovernatninger i 2017 sammenlignet med 2016.

Ringkøbing-Skjern Kommune har stadigvæk det største antal af udlejede feriehusuger med 114.047.

Tallene viser, at der i 2017 har været hele 3.187.000 feriehusovernatninger i kommunen.

Det udgør en stigning på 5,0 pct. svarende til en fremgang på 152.000 overnatninger.

LÆS OGSÅ: Museum vil skabe nye oplevelser med Airbnb

Glad turistchef efterlyser handling

”Vi er utrolig stolte over den fortsat positive udvikling i vores område – til trods for de kapacitetsmæssige udfordringer på feriehusovernatningerne samt de størrelsesmæssige begrænsninger på feriehusene i kommunen,” siger Sebastian Schaper, direktør i Ringkøbing Fjord Turisme.

”Specielt fordi vi i højsæsonen mangler kapacitet, er det opløftende, at vi stadigvæk vækster med 5% på feriehusovernatningerne,” siger han.

Sebastian Schaper, direktør i Ringkøbing Fjord Turisme, <BR> er frustreret over den manglende kapacitet <BR> på feriehusmarkedet.

Sebastian Schaper, direktør i Ringkøbing Fjord Turisme,
er frustreret over den manglende kapacitet
på feriehusmarkedet.

“Det er frustrerende at vide, at et projekt som Søndervig Feriepark står klar i starthullerne og ikke kan komme i gang. Vi kan dog se, at Varde Kommune ikke i samme grad har ramt kapacitetsloftet i forhold til overnatninger som vi har,” siger Sebastian Schaper.

I Varde Kommune er der mulighed for at bygge større huse end i Ringkøbing-Skjern Kommune, og det har i sagens natur indvirkning i forhold til det antal personer, som opholder sig i husene.

“Vi arbejder benhårdt på at finde løsninger i forhold til en bedre kapacitetsudnyttelse, herunder flere egnede huse til udlejning og kapacitetsudvidelse på andre områder,” siger Sebastian Schaper.

“Vi vil også opfordre Ringkøbing-Skjern Kommune til at gå ind i en dialog om at kunne åbne op for større feriehuse, også i allerede lokalplanlagte områder, da der er stor efterspørgsel efter disse huse,” siger turistchefen.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner nu større end København

Med sammenlagt 7.983.153 kommercielle overnatninger i Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune har man i 2017 sammenlagt et større antal kommercielle overnatninger end København med knap 7,6 mio.

For øjeblikket er de to kommuner ved at danne en turismevækstklynge i samarbejde med ProVarde og Ringkøbing Fjord Turisme og turisterhvervet i de to kommuner.

Der sættes alle sejl til for at øge væksten og adressere vækstbremserne, såsom manglende kapacitet, feriehusenes størrelse i Ringkøbing-Skjern Kommune og manglende kvalificeret arbejdskraft.

Målet for vækstklyngen er at øge væksten målt på turismeomsætning og overnatninger, forbedre gæsteoplevelsen og forstærke samarbejdet hos turisterhvervet på tværs af de to kommuner via relevante indsatser på oplevelses- og kapacitetsudvikling.

Herudover skal samarbejdet udvikle et stærkt og sammenhængende oplevelsessortiment på tværs af de fire særlige feriesteder – Blåvand, Henne Strand, Hvide Sande og Søndervig –
med afsæt i eksisterende styrkepositioner.

LÆS OGSÅ: Nyt rekordår giver sved på panden hos sommerhusudlejere

Fik du læst ...

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Data & Tek

På trods af eksisterende digitale løsninger målrettet outdoorfolket, vil Destination Fyn bruge 7 mio. kr. på sin egen løsning.

Rekruttering

Vil du tiltrække de unge i Generation Z, er det vigtigt at forstå, hvem de er – og forstå generationsforskellene, siger Oluf Valdemar Nielsen,...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet