Connect with us

Hvad søger du?

Sponseret indhold

Langt ude på Savannen på Djursland

ADVERTORIAL: Midt i det bakkede landskab på Djursland, kun en kort køretur fra Ebeltoft, ligger en overraskende seværdighed. Ree Park Safari byder både på nærkontakt med vilde dyr, togrejse over den amerikanske prærie og mulighed for overnatning på savannen. Kort sagt; et væld af oplevelser rundt om de vilde dyr. For Ree Park Safari handler udvikling om at holde dyrene i centrum og at afpasse stedets attraktioner med dyrenes velfærd, fortæller parkens kommunikationschef, Mariane Øvall.

Klar til safari-tur i Land Rovere i Ree Park Safari.

Klar til safari-tur i Ree Park Safari. Turen foregår i Land Rovere – det giver den helt rigtige safaristemning.

SPONSERET INDHOLD:

”Hold godt fast, nu skal vi op ad bakken, og jeg må give fuld gas … ”

Emil, vores guide bag rattet i Land Roveren, gearer ned og træder på speederen.

Den tungt lastede armygrønne 4-hjulstrækker stønner, mens den får sig kæmpet op ad bakken. Støvet hvirvler, mens solen bager ned over os.

En stor flok gnuer går i vejen, og er ikke meget for at flytte sig. Vores karavane af tre biler lister forbi.
I skovkanten lidt borte står girafferne og holder øje med os. Vandbukkene trasker ved siden af.

Næsehornet Basira er én af de store attraktioner i Ree Park Safari.

Næsehornet Basira er én af de store attraktioner i Ree Park Safari.

”Se, der ligger Basira, det sorte næsehorn,” lyder det fra guiden.

Passagerne skynder sig at rette kameraerne mod det imponerende dyr.

Men vi behøver ikke at skynde os, for lige i dag ser det ud til, at næsehornet Basira ikke har særlig meget på programmet. Hun ligger i græsset og tager en slapper.

Varmen, dyrene og den stønnende Land Rover gør safari-oplevelsen total.

Vi kunne lige så godt være på vej hen over savannen i Masai Mara-reservatet i Kenya. Men i virkeligheden er vi på safari i Ree Park Safari – kun cirka 15-20 minutters kørsel fra Ebeltoft.

Så dagens safari-oplevelse er kun en smagsprøve, men til gengæld har vi ikke siddet timevis i fly for at nå til Afrika. Og vi slipper for rejsevaccinationerne.

”Se dér, en impala. De kalder den også ’fast-food-antilopen’, fordi de sorte markeringer på dens bagdel ligner McDonald’s logo,” griner Emil.

Vores guide er et omvandrende leksikon og undervejs får vi både underholdende anekdoter, men også viden.

Om hvordan det sorte næsehorn er truet af krybskytteri.

Hvordan Ree Park Safari sørger for at aktivere dyrene; For eksempel skal geparden spæne efter sin mad, der bliver trukket afsted hurtigt hen over jorden, på samme måde som når væddeløbshunde jagter en kunstig hare.

Og løverne har fået lov til at bo lige ved siden af området med gnuer og antiloper, deres normale byttedyr, så løverne kan lugte dem. Ikke for at ’drille’ løverne, men for at udfordre rovdyrene og holde deres sanser skarpe.

Ree Park Safari: På dyrenes præmisser

Efter safari-turen hopper vi på Ree Park Safaris nye, store attraktion: En togtur hen over den amerikanske prærie. Under rejsen møder vi en stor flok bison, sorte bjørne og endda en flok arktiske ulve.

Ree Park Safari byder også på en togrejse over den amerikanske prærie. Afgangen sker fra en imponerende togstation.

Ree Park Safari byder også på en togrejse over den amerikanske prærie. Afgangen sker fra en imponerende togstation.

”Vi sørger altid for, at vores attraktioner er skabt på dyrenes præmisser,” fortæller Mariane Øvall, der er kommunikationschef i parken.

”Med togturen hen over prærien kommer du tæt på dyrene. Men det er altid på dyrenes præmisser. Hvis ulvene står på togsporet, så venter vi på, at de flytter sig. Når vi laver et nyt tiltag som togturen, så afvejer vi, hvor meget belastning, dyrene kan klare,” siger Mariane Øvall.

Samme hensyn har man taget med safari-bilerne.

I højsæsonen kører der tre ture i timen, for ikke at stresse dyrene mere end højst nødvendigt, selv om gæsterne måske så må acceptere en kort ventetid.

Ree Park Safari er altså ikke en helt almindelig attraktion, for parken balancerer mellem flere missioner: Underholdning, formidling og avlsarbejde.

”Gæsterne skal have en fed dag, men de må gerne gå herfra og være blevet lidt klogere. Vi forsøger overalt at skabe en større bevidsthed om, at hvis vi ikke gør noget for de truede arter, så kan mange af dem snart være forsvundet,” fortæller Mariane Øvall.

”Ree Park Safari er ikke en ’almindelig’ forlystelsespark. Vi er en dyrepark, så vi vil gerne formidle om vores projekter, så folk har en forståelse for vores arbejde med de truede dyr.”

Parken har avlsarbejde med bl.a. det sorte næsehorn, geparden og leoparden. Tidligere har man haft et projekt med europæiske bison, der gik så godt, at man kunne genudsætte bison.

”Vores største succes? Det ville være, hvis vi en gang kunne genudsætte det sorte næsehorn!”

[box type=”success” align=”” class=”” width=””]DET KAN DU OGSÅ OPLEVE I REE PARK SAFARI: • Kanotur • Sove i safari-lodge telte eller på prærien i shelters • Ridetur på kamel • Se de vilde dyr blive fodret • Se dagens aktuelle program på reepark.dk[/box]

Artiklen er sponseret af Landal Ebeltoft.

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet