Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Populært at følge med i stort byggeri

Udsigtspunktet Pilen er på kort tid blevet besøgt af 25.000 nysgerrige, der vil følge med i Femern-opførelsen

Udsigtspunktet "Pilen" i Rødbyhavn er blevet meget populært at besøge ved Femern-byggeriet. Nu skal endnu flere turister gerne få øjnene op for områdets lyksaligheder. (Pressefoto: Femern A/S)

Der er gået godt to måneder, siden det bemærkelsesværdige udsigtstårn ”Pilen” blev indviet i Rødbyhavn. Det var nemlig 6. marts, at bestyrelse og direktion for Femern A/S kunne klippe snoren over.

Dermed blev der adgang til at komme op over Rødbyhavn og se nærmere på anlægget af den kommende forbindelse fra Rødby til Tyskland. Femern-forbindelsen anlægges i disse år som en sænketunnel, og de enorme konstruktioner er naturligvis spændende at følge tilblivelsen af.

Og det har mere end 25.000 gæster allerede gjort, ifølge dagbladet Politiken. Forleden kunne avisen berette om den store interesse, som har oversteget forventningerne.

”Sund & Bælt, der står bag Femern Bælt-tunnelen, havde forventet 100.000 på et år, så succesen er set med formidlingsøjne hjemme”, skriver Politiken.

Tunnel-byggeriet har medført store forandringer i denne sydlige del af Danmark. Lolland er blevet til en international smeltedigel, fordi så mange udenlandske bygningsarbejdere har taget ophold omkring Rødbyhavn-anlægget.

Det betyder blandt andet, at det lokale næringsliv har oplevet nye tider, og Politiken beretter blandt andet, hvordan en købmandshandel med fokus på østeuropæiske levnedsmidler lever op til efterspørgslen på hjemlige øl og slik fra de rumænske og polske bygningsarbejdere.

Byggeriet af tunnelen gik i gang i 2021 og ventes at være færdig til indvielse i 2029.

Fik du læst ...

Maskinrummet

For Rasmus Hanevold, ejer af rockhotellet i Brundby, er kombinationen af musik og overnatning et godt trækplaster. Men musikken er en dyr gulerod.

Maskinrummet

Ambitionerne er tårnhøje hos Helle og Jacob Stokkebye, der står bag vingården By Stokkebye. Parret ser et potentiale i at tiltrække flere gastroturister.

Maskinrummet

Kom med ind i maskinrummet hos Omhu i Hvide Sande, hvor regenerativ turisme bliver til virkelighed.

Maskinrummet

Tanken var oprindeligt at lave en ’nebengesjæft’. Men i dag er Møn Is blevet en attraktion, der tiltrækker gæster i tusindvis og skæpper i...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading