Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Ole Eskling stopper som campingchef

Efter 25 år på Camp Møns Klint er det blevet tid til et generationsskifte, når Ole Eskling takker af.

Ole Eskling, camp manager, Camp Møns Klint. (Foto: Destination SydkystDanmark/Frame & Work))
Ole Eskling, camp manager, Camp Møns Klint. (Foto: Destination SydkystDanmark/Frame & Work)

Ved udgangen af 2023-sæsonen stopper Ole Eskling som campingchef på Camp Møns Klint.

”Ole har lagt en uvurderlig indsats for vores campingplads og turismen over de sidste 25 år,” lyder det fra ejer af Klintholm Gods og Camp Møns Klint Carl Gustav Scavenius og fortsætter:

”Han har løftet campingpladsen fra en traditionel 2-stjernet plads til en helt unik 4-stjernet Outdoor Camp. Vi er meget stolte af vores plads og ser frem til at bygge videre på det fantastiske grundlag som Ole har været med til at skabe, som bl.a. har ført til at vi vandt prisen som Danmarks bedste outdoor campingplads for andet år i træk,” lyder det i en pressemeddelelse.

Der sker ikke en skid…

”Det har været et privilegie i så mange år at kunne arbejde med kvalitets-turisme under Klintholm Gods,” siger Ole Eskling.

”Der har været frihed og rum til at forme pladsen til den prisbelønnede plads både internationalt og nationalt, den er i dag. Fyrhytten (der markedsføres under sloganet ‘der sker ikke en skid’, red.) er jeg specielt stolt af, og er i dag mere aktuel end nogensinde.”

”Jeg synes, at campingpladsen ikke kunne være et bedre sted til at overlevere og er sikker på at den også fremadrettet forbliver en succes. Nu venter nye udfordringer,” siger Ole Eskling

En stærk Møn-sjæl

Ole Eskling har om nogen markeret sig i indsatsen for at løfte turismen på Møn. Og han blev i 2021 kåret som årets Møn Sjæl.

Ole Eskling har også været en stærk stemme i arbejdet for at løfte dansk camping. Han er således en fortaler for, at danske campingpladser skal tilbage til rødderne.

”Der er store muligheder for campingpladserne, hvis vi forstår de nye målgrupper,” sagde Ole Eskling, da Turisme.nu interviewede ham i 2021.

“90% af mine kolleger i branchen har en bom ved indkørslen. Hvad er det for en velkomst?” lød det dengang.

Carl Gustav Scavenius leder allerede nu efter en afløser, så der er god tid til en overlevering. I løbet af efteråret afholdes en afskedsreception.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Data & Tek

Destination Fyn inviterer til to gratis online-sessioner om ny AI-lovgivning og bygningen af egne markedsføringsagenter.

Destinationsudvikling

Efter fire årtier med jagt på besøgsrekorder trækker Catalonien i bremsen, fortæller direktør Arantxa Calvera. Succes måles nu på værdi.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading