Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Nyt skridt i udviklingen af Himmelbjerget som attraktion

Et nyt projekt skal afdække, hvordan Himmelbjerget kan udvikles – både som udflugtsmål og som kulturelt og historisk samlingssted. Foreningen Realdania støtter projektet.

Himmelbjerget besøges af ca. 400.000 mennesker årligt. Et nyt samarbejde med Realdania skal give konkrete bud på udviklingen af området (PR-foto).
Himmelbjerget besøges af ca. 400.000 mennesker årligt. Et nyt samarbejde med Realdania skal give konkrete bud på udviklingen af området (PR-foto).

Et nyt projekt skal afdække, hvordan Himmelbjerget kan udvikles – både som udflugtsmål og som kulturelt og historisk samlingssted. Foreningen Realdania støtter projektet.

Himmelbjerget er i dag et af Danmarks bedst besøgte attraktioner med en storslået natur og unik kulturarv.

Stedet besøges af ca. 400.000 mennesker årligt. 

Skanderborg Kommune sætter nu en undersøgelse i gang, som skal fremtidssikre det traditionsrige udflugtsmål og mødested.

Arbejdet vil give konkrete bud på udviklingen af tre elementer: Demokratihistorien på Himmelbjerget og formidlingen af den; oplevelsen undervejs på bjerget – og ankomsten til bjerget, når man kommer kørende eller sejlende.

Himmelbjerget har potentiale

“Jeg er helt overbevist om, at Realdania er den rette samarbejdspartner til det næste fælles skridt på vej mod en fornyelse af området i respekt for historien og det eksisterende,” siger Frands Fischer, borgmester i Skanderborg Kommune.

“Realdania har rigtig gode erfaringer med at udvikle områder med høj natur- og kulturhistorisk betydning,” siger han.

Fra Realdania påpeger programchef Stine Lea Jacobi, at Himmelbjerget kan gøres mere tilgængelig:

“Himmelbjerget er et særligt sted, som vækker sommerminder hos mange danskere. Men det er også en attraktion, der kan gøres mere tilgængelig – og som har potentiale til at give flere oplevelser året rundt. En forundersøgelse kan afdække konkrete muligheder og hjælpe med at sætte strategiske mål,” siger Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania.

Udviklingsprocessen er i gang

Udviklingsplanerne for Himmelbjerget har været undervejs i et stykke tid.

Det foreløbige punktum i processen blev sat i oktober 2019, hvor styregruppen bag Himmelbjerget og en række lokale interessenter blev enige om et fælles forståelsespapir for udviklingen af det historiske område omkring Himmelbjerget.

Forståelsespapiret og Byrådets vision danner udgangspunkt for elementerne i den kommende afdækning af mulighederne for at tage et nyt skridt i udviklingen af Himmelbjerget.

Processen går nu i gang med at finde en egnet rådgiver, som udover at lave undersøgelsen også kommer til at forestå inddragelse af forskellige interessenter i processen.

Det er forventningen, at resultaterne kan præsenteres for byrådet i Skanderborg i forsommeren 2021.

Fik du læst ...

Debat

Regeringens millioner til turismeudvikling mangler fokus på de oplevelser, der reelt trækker gæsterne til, mener Jonas Luttermann fra Top Attraktioner.

Navne

Henrik Thierlein bliver pressetursansvarlig hos Visit Sydsjælland-Møn.

Debat

Når vi investerer i bedre stier, et levende havnemiljø eller en smukkere bymidte, er det ikke kun for turisternes skyld, men også en investering...

Turismepolitik

Destination Vesterhavet og Friluftsrådet er uenige om effekten af den nye turismeminister og efterlyser bedre samarbejde på tværs af ministerierne.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading