Connect with us

Hvad søger du?

turisme.nuturisme.nu

Karriere og navne

Ny destinationschef for Esbjerg og Fanø kommuner

Den kommende turist destination for Esbjerg og Fanø Kommuner har fundet sin destinationschef. 50-årige Hans Peter Folmann kommer fra en stilling som turist- og erhvervschef i Billund Erhvervsfremme.

Hans Peter Folmann tiltræder stillingen som destinationschef den 16. november 2020. (Foto: Privat)
Hans Peter Folmann tiltræder stillingen som destinationschef den 16. november 2020. (Foto: Privat)

Den kommende turist destination for Esbjerg og Fanø Kommuner har fundet sin destinationschef. 50-årige Hans Peter Folmann kommer fra en stilling som turist- og erhvervschef i Billund Erhvervsfremme.

Hans Peter Folmann, der gennem de seneste 15 år har arbejdet med oplevelsesindustrien gennem salg og marketing i LEGO, som projektansvarlig for etableringen af LEGOHOUSE og senest som turist- og erhvervschef i Billund Erhvervsfremme, skal stå i spidsen for den kommende destination for Esbjerg og Fanø kommuner.

Hvorfor søgte du jobbet?

“Jeg synes, at hele området omkring Vadehavet, Ribe, Esbjerg, Fanø, Mandø og alle de andre attraktioner giver en mangfoldighed, som er enormt spændende at få skabt fælles trav omkring og fælles branding,” siger Hans Peter Folmann til Turisme.nu.

“Der er andre spændende destinationer i Danmark, men Vesterhavet og Vadehavet er noget helt unik i min optik. Og så motiverer det mig at bygge noget op helt fra begyndelsen. Det her med, at man skal forme noget og have folk med i en fælles retning er en spændende opgave, synes jeg.”

Hvad glæder du dig mest til?

“Jeg glæder mig som nævnt til at bygge destinationen op fra bunden – at skulle lægge en strategi for den nye destination og få talt med de mange aktører og interessenter. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi skal have udnyttet de synergier, som den store mangfoldighed giver.”

Hans Peter Folmann nævner som eksempel, at han gerne vil arbejde for, at turisterne bliver længere i destinationen:

“Gæster, der besøger Ribe, skal gerne få lyst til også at besøge Esbjerg eller Fanø. Hvis vi kan få gæsterne til at cirkulere, så har vi opnået meget. Den udfordring glæder jeg mig også til.”

Vi står midt i en corona-krise – hvilken udfordring bliver den første, du kaster dig over i det nye job?

“Den første store prøve er at finde ud af, hvilke potentialer, der er for destinationen, og så få fokuseret på dem sammen med aktørerne, så vi får en fælles retning,” siger han.

“Det er en klassisk udfordring, hvis vi forsøger at gabe over alle mulighederne på en gang, så får vi simpelthen smurt smørret for tyndt ud på brødet. Så derfor skal vi have fundet de rigtige potentialer, som vi skal satse på, dem, der giver mest mening for helheden og så få dem udnyttet. Det er vi simpelthen nødt til – også i forhold til corona.”

Hans Peter Folmann fremhæver også, at det bliver vigtigt for ham at holde et højt informationsniveau:

”Vi skal have talt med alle de aktører, der har lyst. Så vi sammen kan få skabt den rigtige platform, og de får en fornemmelse af, hvilken retning vi skal. Der udestår jo stadig en stiftende generalforsamling i det nye destinationsselskab, og det tager trods alt lidt tid,” forklarer Hans Peter Folmann.

“Det er ikke fordi vi skal træde vande, men når du vil styre et rumskib, så er du også nødt til at begynde med at finde den rigtige retning, inden du fyrer raketten af.”

Hans Peter Folmann er 50 år, har en international uddannelse inden for salg og marketing og har i sin karriere besiddet lederstillinger i Dansk Supermarked, B&O, LEGO, LEGOHOUSE og Billund Erhvervsfremme.

Abonnér på nyhedsbrevet

Konvulut

Modtag vores artikler direkte i din indbakke – så går du ikke glip af noget:



(Vi bruger MailChimp til at sende nyhedsbreve. Læs mere hos MailChimp.)

Fik du læst ...

Ordet er dit

Når lokalsamfundet er attraktionen, så kan man ikke overlade turismeudviklingen til erhvervet, kommunerne, destinationsselskaber og nationale initiativer.

Karriere og navne

Destination Sjælland skal have ny direktør og Danske Destinationer ny bestyrelsesformand.

Mobility

I 2022 etableres Danmarks første førerløse færgeforbindelse. Et boost for turismen i Aalborg, lyder det fra Destination Nord. På lang sigt kan førerløse færger...

Influencermarketing

"Vi har både gode og dårlige erfaringer med influencere. Som de fleste, velsagtens," fortæller Jesper Bækgaard, marketingchef, VisitNordsjælland.