Connect with us

Hvad søger du?

Simon Lind Fischer, lektor, Erhvervsakademi Dania. (pr-foto)
Simon Lind Fischer, lektor, Erhvervsakademi Dania. (pr-foto)

Ordet er dit

No man is an island

Reformen, der fjerner 4.000 internationale studiepladser, bygger på en falsk fortælling med flere blind spots, skriver lektor Simon Lind Fischer.

Erhvervsakademier og professionshøjskoler må til sommer lukke 87 engelsksprogede uddannelser med i alt 4.000 internationale studiepladser, heriblandt turismeuddannelser. Men reformen, der disrupter internationale studiemiljøer, bygger på en falsk fortælling med flere blind spots, skriver lektor Simon Lind Fischer, Erhvervsakademi Dania.

Af Simon Lind Fischer, lektor, Erhvervsakademi Dania
og ekstern lektor, Aarhus Universitet

‘No man is an island’ postulerede den anerkendte engelske digter John Donne for snart 400 år siden.

Postulatet er aktuelt, da vi som mennesker let kan falde for fristelsen og lukke andre ude af vores liv.

På en lukket ø virker livet lettere, man er mere i kontrol og har styr på tingene…for en tid i hvert fald.

Indtil dagen kommer, hvor man finder ud af, at det at være ene og alene på en ø ikke er sundt og meningsfuldt.

Som mennesker er vi dybt afhængige af det, man inden for hospitality management kalder ‘the other’ – den ukendte fremmede gæst – som har potentialet til at blive en stamgæst, en ven, en partner eller en loyal medarbejder.

Ja, er det ikke det turisme og hospitality handler om? Det er i hvert fald det, livet handler om ifølge John Donne.

Reformens blind spot

Mangel på arbejdskraft er en oplagt grund til at politikere og beslutningstagere bør genbesøge beslutningsgrundlaget bag reformen, der fjerner 4.000 engelsksprogede studiepladser.

Det interessante er desuden, at der er flere andre grunde, som ikke har fundet vej til debatten.

Et blind spot ved reformen er, at danske turismestuderende står til at miste vigtig interkulturel intelligens.

‘Internationalization-at-home’-aktiviteter (hvor danske og internationale studerende interagerer) får svære vilkår. Det er vist det, man kalder disruption?

Et blind spot ved reformen er, at danske turismestuderende står til at miste vigtig interkulturel intelligens

Simon Lind Fischer

Wicked problems

I branchen ser vi flere og flere wicked problems med stor grad af kompleksitet – tænk bare på bæredygtighed og tripple bottom line.

Mange mennesker har brug for dagligt at dyrke bedre relationer og fællesskaber – det giver mening og trivsel.

Det giver også et bedre fundament for at løse wicked problems – gennem overblik, udsyn og en forbundethed til verden udenfor – verden udenfor dit eget team, din egen afdeling, din egen organisation…

Alle kan samarbejde med mennesker som ligner en selv.

Kunsten er at skabe værdi sammen med mennesker, der er anderledes end dig selv.

Prøv at skrive på dit CV at du kun kan arbejde med kolleger og kunder, der er helt som dig selv og se, hvor mange jobs du kan få.

Dansk turisme er under forandring – skal du være med?

Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:

Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.

Udgifts-brillerne

Ved kun at anskue internationale uddannelser med udgifts-briller på, bliver man blind for den værdi de skaber.

De diskurser, der har sejret i mediebilledet så som økonomi, kortsigtethed og nationale interesser, har været så populære, at andre fornuftige diskurser ikke har fået plads i debatten.

Medierne kan godt lide at forsimple en sag. Problemet er bare, at værdien af internationale uddannelser ikke blot kan afgrænses til, hvor mange der bliver gode skatteydere.

Virkeligheden er meget mere kompleks og spændende end det. Der er mange hemmelige gevinster ved internationale studiemiljøer.

Hemmelige gevinster

Internationale uddannelser handler ikke bare om at lære om andre kulturer.

Det handler om at blive bevidst om sin egen væremåde og sin egen kulturelle indstilling og måde at arbejde på.

Mange kan sikkert nikke genkendende til at arbejde sammen med personer uden selvindsigt og selvrefleksion.

Så bliver det en laaaang dag på kontoret.

Vi lever i en tid, hvor evner så som strategi og kommunikation ikke er noget, man kan lære alene på egen hånd.

Vi lever i en tid, hvor evner så som strategi og kommunikation ikke er noget, man kan lære alene på egen hånd.

Simon Lind Fischer

Brug for internationalt mindset

På Erhvervsakademi Dania har vi i mange år haft en tradition for internationalization-at-home events, hvor danske og internationale hold mødes og interagerer.

For nylig afholdte vi en forhandlings-battle – et rollespil hvor danske og internationale studerende battler med og mod hinanden.

Det integrerer internationale studerende – men det er ikke pointen her. 

Pointen er at battlen er en øjenåbner for danske studerende, der går derfra med øget selvbevidsthed, selvindsigt og nye relationer.

Internationale studiemiljøer rimer på tidens behov for videndeling, co-creation, iværksætteri, netværk og global vækst.

Globale virksomheder, så som Airbnb, kommer til Danmark som stærke konkurrenter til danske hoteller og sommerhusbureauer og flere er på vej.

Danske virksomheder har brug for et internationalt mindset for at konkurrere – med reformen signalerer de ansvarlige politikere på Christiansborg det modsatte. 

Danske virksomheder har brug for et internationalt mindset for at konkurrere – med reformen signalerer de ansvarlige politikere på Christiansborg det modsatte. 

Simon Lind Fischer

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu


Simon Lind Fischer er lektor ved Erhvervsakademi Dania og ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

Simon Lind Fischer er forfatter til flere internationale forskningsartikler om turisme og hospitality management:

https://www.emerald.com/insight/content/doi/10.1108/JTF-09-2021-0209/full/html

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/22243534.2019.1689697

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/22243534.2021.2006918

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Fik du læst ...

Rekruttering & uddannelse

Det kræver en samlet indsats fra skoler, lærere, branchen og politikerne at skaffe den nødvendige arbejdskraft, mener direktør Anne-Birgitte Agger, Hotel- og Restaurantskolen.

Tendenser

Gastronomi i vandkanten: Naturen skal kunne smages, hvis håbet om mere købestærke turister skal nås ved Vesterhavet.

Tendenser

2022 var til historiebøgerne for feriehusbranchen. Per Dam, adm. direktør i Sol og Strand Feriehusudlejning forudser et mere ustabilt 2023, men er også fortrøstningsfuld.

Camping & feriehuse

Dansk camping og glamping kan både lære og lade sig inspirere af vores nordiske naboer, mener eksperter. Se top-10 glamping-oplevelser i Norden 2023.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet