Connect with us

Hvad søger du?

Attraktioner

Museum sætter publikumsrekord for 3. år i træk

2019 blev et stort rekordår for Statens Naturhistoriske Museum med 314.000 museumsgæster, og forventningerne til 2020 er endnu større på grund af en ganske særlig udstilling.

Kronprinsesse Mary åbner udstillingen Fashioned from Nature sammen med professor Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum (yderst til venstre). Foto: Birgitte Rubæk, Statens Naturhistoriske Museum
Kronprinsesse Mary åbner udstillingen Fashioned from Nature sammen med professor Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum (yderst til venstre). Foto: Birgitte Rubæk, Statens Naturhistoriske Museum

2019 blev et stort rekordår for Statens Naturhistoriske Museum med 314.000 museumsgæster, og forventningerne til 2020 er endnu større på grund af en ganske særlig udstilling.

“Det er tredje år i træk, at vi slår publikumsrekord. Vi har aldrig haft så mange besøgende på museet, og vi kan tydeligt mærke en øget interesse for naturhistoriske kvalitetsoplevelser,” siger professor Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.

“Som det nationale museum for naturen løfter vi et særligt ansvar over for den danske befolkning og er derfor særligt glade for, at publikum tager så godt imod vores udstillinger,” siger han.

Klimaforandringer, bæredygtighed og tab af biodiversitet er nogle af de emner, der fylder meget hos både danske og internationale besøgende.

“På Statens Naturhistoriske Museum får man ordentlig besked. Det mærker vi et kæmpe behov for i befolkningen. Vi har udviklet et åbent museumsrum med mange forskellige tilbud, der inviterer til både dialog og fordybelse. Det er resultatet af en målrettet indsats, hvor vi samarbejder med nogle af de bedste museer i verden for at skabe enestående museumsoplevelser for alle,” siger Peter C. Kjærgaard.

T. rex Tristan Otto kommer til København i april 2020. Foto: Frederik Wolff Nisbeth Teglhus, Statens Naturhistoriske Museum

Kom og se Tyrannosaurus

Statens Naturhistoriske Museums særudstillingsprogram er udviklet i samarbejde med de naturhistoriske museer i Berlin, Paris, London og Oxford, samt Victoria and Albert Museum i London.

Selv om der aldrig har været så mange besøgende som i 2019, håber museets chef for udstillinger og publikum Juliette M. Fritsch, at 2020 kan blive et nyt rekordår for museet.

“Vi bygger et nyt museum, der skal stå færdigt i 2023 og har travlt med at lave udstillinger til åbningen. Men vi har tilrettelagt et helt fantastisk særudstillingsprogram indtil da,” siger Juliette M. Fritsch

“Lige nu har vi meteoritter på programmet, og til april åbner vi for ‘Tristan Otto’, dinosaurernes konge, og giver for første gang nogensinde den danske befolkning mulighed for at opleve et ægte Tyrannosaurus rex fossil i virkeligheden. Vi mærker allerede nu en overvældende interesse og glæder os til at invitere alle indenfor til nye, store museumsoplevelser,” siger hun.

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Outdoor

Fem ø-kommuner i fælles kamp mod ens udfordringer: Ny vandrerute skal tiltrække flere vandreturister uden for højsæsonen.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet