Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Museum og naturskole sammen om ny kulturuddannelse i det fri

Øhavsmuseet og Trente Mølle Naturskole tilbyder en ny type uddannelse til personer, der drømmer om en karriere som guide i det fri.

Foto: Ard Jonsgma
(Foto: Ard Jongsma)

Øhavsmuseet og Trente Mølle Naturskole tilbyder en helt ny type uddannelse til personer, der drømmer om en karriere som guide i det fri, og dem der allerede er formidlere, som gerne vil være endnu bedre til at formidle i naturen. 

”Vi har ønsket at skræddersy en uddannelse, hvor deltagerne lærer at smelte natur, geologi, kultur, naturpsykologi og friluftsliv sammen til stærke oplevelser for deres gæster, elever eller klienter,” forklarer Ulrik Boll, naturvejleder fra Trente Mølle. 

“De får indsigt i den danske natur og naturhistorie, og de lærer at genkende sporene fra fortidens mennesker i nutidens landskab,” siger han.

”Uddannelsen her har vi taget initiativ til simpelthen fordi, vi synes, den mangler,” uddyber Poul Baltzer Heide, museumsinspektør fra Øhavsmuseet. 

“Der er mange kurser, hvor du lærer om natur eller om friluftsliv – men vi har manglet et sted, hvor den kultur, vi alle er en del af, spiller en rolle.”

“Med støtte fra Nordea-fonden er det heldigvis blevet muligt at skabe en ny uddannelse, som har det endemål, at flere guider skal kunne få en masse mennesker med ud i det fri,” siger han.

Bliv Feltformidler med ny uddannelse hos Øhavmuseet og Trente Møller (Foto: Ard Jongsma)
Bliv Feltformidler med ny uddannelse hos Øhavmuseet og Trente Møller (Foto: Ard Jongsma)

Undervisningsforløbet

I løbet af uddannelsen får deltagerne basale færdigheder inden for:

  • Levende formidling i det fri på tværs af natur og kultur
  • Målgruppetilpasning, gruppehåndtering og godt værtskab
  • Tilrettelæggelse af aktivitetsbaserede formidlingsforløb
  • Basalt friluftsliv som formidlingsværktøj (fx bålteknik, vild mad, ly og overnatning)
  • Friluftsaktiviteter som værdifulde formidlingsværktøjer (fx havkajak, snorkling, fiskeri, mountainbike og vandring)
  • Naturen som ramme for terapi og træning
  • Bæredygtighed og skånsom adfærd i naturen
  • Sikkerhed i det fri

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så går du ikke glip af noget:

Den praktiske del består af 5 hele undervisningsdage og 2 eksamensdage.

Den teoretiske del foregår som selvstudium mellem de enkelte undervisningsdage.

Uddannelsen til Feltformidler udbydes af Øhavsmuseet og Trente Mølle Naturskole og foregår forskellige steder på Sydfyn. 

Uddannelsen er skabt i samarbejde med Geopark Det sydfynske Øhav og støtte af Nordea-fonden.

Fik du læst ...

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Data & Tek

På trods af eksisterende digitale løsninger målrettet outdoorfolket, vil Destination Fyn bruge 7 mio. kr. på sin egen løsning.

Rekruttering

Vil du tiltrække de unge i Generation Z, er det vigtigt at forstå, hvem de er – og forstå generationsforskellene, siger Oluf Valdemar Nielsen,...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet