Connect with us

Hi, what are you looking for?

Debat

Moderaterne: Turismen bliver overset i den økonomiske debat

Turismen løfter et enormt socialt ansvar og skaber lokal vækst, men manglen på hænder bremser udviklingen, skriver turismeordfører Charlotte Bagge (M).

Charlotte Bagge, turismeordfører for Moderaterne
Charlotte Bagge, turismeordfører for Moderaterne

Af Charlotte Bagge, turismeordfører for Moderaterne

Turisme og oplevelseserhverv bliver alt for ofte overset i debatten om dansk økonomi. Det er en fejl.

For virkeligheden er, at hoteller, restauranter og oplevelsesbranchen skaber lokale arbejdspladser, holder liv i vores byer og giver mange mennesker en vej ind på arbejdsmarkedet.

Branchen løfter et stort socialt ansvar. Unge får deres første job. Mennesker med psykiske udfordringer får en chance. Fleksjobbere og langtidsledige får fodfæste igen. Det er stærkt. Og det fortjener langt større anerkendelse.

Men alt for mange virksomheder mangler hænder.

Når restauranter må sige nej til gæster, eller hoteller mangler medarbejdere i højsæsonen, bremser det udviklingen i vores lokalområder.

Færre medarbejdere betyder færre muligheder for vækst, færre gæster og mindre aktivitet i de byer, der lever af turisme og oplevelser.

For mig handler det om at skabe bedre rammer for de virksomheder, der tager ansvar og skaber muligheder for andre.

Vi skal styrke erhvervsuddannelserne. Vi skal gøre det lettere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Og vi skal blive bedre til at vise unge, at turisme og oplevelseserhverv er karriereveje med muligheder for udvikling, ansvar og fællesskab.

Turisme er arbejdspladser, fællesskab og lokal vækst i praksis.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Destinationsudvikling

En ny turismeudviklingsplan samler 23 kommuner og seks destinationsselskaber om at skabe helårsvækst og sikre turisme i balance med natur, kultur og lokalsamfund.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Turismepolitik

Regeringen vil ramme korttidsudlejningen. Nu kommer højere bøder, skærpet tilsyn og platformsmoms, men ingen turismeskat.