Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Lars Ravnholt er ny HR- og kommerciel chef hos Destination Vesterhavet

Lars Ravnholt kommer til destinationsselskabet fra en stilling som bureauchef hos Købmand Hansens Feriehusudlejning.

Lars Ravnholt er tiltrådt sin nye stilling pr. 1. februar 2023. (Foto: Pia Enghild)
Lars Ravnholt er tiltrådt sin nye stilling pr. 1. februar 2023. (Foto: Pia Enghild)

Destination Vesterhavet – der dækker Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner – har store ambitioner for vækst i turismen.

Målet er at øge turismeomsætningen til mere end 10,7 mia. kr. i 2025 og samtidig er målet at blive Nordeuropas førende kystdestination målt på omsætning og gæstetilfredshed.

Derfor gearer Destination Vesterhavet nu organisationen med nye kompetencer til at understøtte ambitionerne.

”Vi har et stærkt fokus på at kvalitetsudvikle turismeoplevelsen igennem projekter, kapacitetsudvikling og et tæt samarbejde med erhvervsaktører og interessenter. Lars Ravnholt er den helt rette kaliber til at motivere udviklingen internt i organisation samtidig med, at han skal bidrage til at opdyrke nye og styrke eksisterende relationer på de eksterne linjer sammen med resten af ledelsesteamet,” siger Peer H. Kristensen, direktør i Destination Vesterhavet i en pressemeddelelse.  

Lars Ravnholt træder ind i ledelsesgruppen, der består af direktør Peer H. Kristensen og udviklings- og marketingchef Vibeke Birk.

Kendt ansigt på Vestkysten

Lars Ravnholt skal varetage den daglige drift og personaleledelse i turismeselskabet samt indgå i det strategiske arbejde omkring eksterne samarbejder og udviklingsprojekter.

Netværkspleje og samarbejdsrelationer ligger lige til højrebenet for Lars Ravnholt, der allerede er et kendt ansigt i erhvervslivet og turismebranchen på Vestkysten.

Lars Ravnholt kommer fra en stilling som bureauchef hos Købmand Hansens Feriehusudlejning, der udlejer over 900 feriehuse omkring Henne Strand på Vestkysten.

Købmand Hansens Feriehusudlejning blev i september 2022 fusioneret med Feriepartner Henne Strand.

”Det er meget spændende at opleve den turismeudvikling, der løber hen over Vestkysten. Jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil og være med til at optimere turismeoplevelsen og løfte kvaliteten i turistproduktet i tæt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Segmentering er et af nøgleordene, og det ligger på rygraden fra min tid i bankverdenen og sommerhusbranchen,” siger Lars Ravnholt.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Rødder i bankverdenen

Lars Ravnholt er uddannet bankrådgiver og har igennem årene blandt andet været viceregionsdirektør og filialdirektør i Danske Andelskassers Bank og rådgiver for lokale erhverv hos Sydbank, inden han skiftede branche og tjekkede ind som bureauchef hos Købmand Hansens Feriehusudlejning. Samlet set har han mere end 20 års erfaring med personaleledelse, virksomhedsdrift og forretningsudvikling.

Lars Ravnholt bor i Oksbøl med hustruen Rie og har tre voksne børn på 25, 21 og 18 år. I fritiden brænder han energi af på mountainbiken og i løbeskoene rundt omkring i den vestjyske natur. Dertil er han formand for Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Lars Ravnholt er tiltrådt den nyoprettede stilling som HR- og kommerciel chef hos Destination Vesterhavet den 1. februar 2023.

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".

Strategi

Tre destinationsselskaber, Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark står bag en række gratis værktøjer, der hjælper turismevirksomheder med at blive mere tilgængelige.