Connect with us

Hi, what are you looking for?

Krydstogtturisme

Krydstogt 2024: Færre turnarounds i København og strafafgift i Aarhus

Krydstogtturismen i København spredes ud over hele året og provinshavne kan samlet se frem til flere anløb. Aarhus har ved nytår indført særlig strafafgift.

Når krydstogtturismen i Danmark tager hul på 2024, tager den samtidig hul på en ny sæson, der allerede begynder i januar.

I 2024 har København nemlig for første gang en krydstogtsæson, hvor der forventes anløb i kalenderen i alle 12 måneder af året.

Samtidig ligger en større andel af anløbene i København uden for højsæsonen i det nye år i forhold til tidligere.

Det fremgår af en opgørelse fra CruiseCopenhagen.

I 2024 ligger 46% af krydstogtskibenes besøg således uden for de tre sommermåneder.

Et tal, der har været stigende de seneste år.

Krydstogtturismen i København spredes ud over hele året og provinshavne kan samlet se frem til flere anløb. Aarhus har ved nytår indført særlig strafafgift. (Arkivfoto)
Krydstogtturismen i København spredes ud over hele året og provinshavne kan samlet se frem til flere anløb. Aarhus har ved nytår indført særlig strafafgift. (Arkivfoto)

”Vi er rundt i verden hele tiden for at sælge Danmark som krydstogtdestination. Og når det handler om København, sælger vi vores hovedstad som en helårsdestination med medblik på at få flere anløb uden for højsæsonen,” siger Klaus Bondam, direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen, hvor netværket for den danske krydstogtbranche, CruiseCopenhagen, er forankret.

”Tallene viser, at der er en klar bevægelse i den retning, og det er vi rigtig glade for, da det både er til gavn for de lokale og for erhvervets aktører,” siger Bondam.

Færre turnaround-skibe

København vil stadig være mærket af, at russiske Skt. Petersborg ikke længere er trækplaster for især de store amerikanske rederiers skibe.

Her forventes antallet af krydstogtgæster i det nye år at lande på omkring samme niveau som i 2023, hvor Danmarks hovedstad tog imod 770.000 krydstogtgæster.

Situationen omkring Rusland betyder dog, at antallet af turnaround-skibe, der både begynder og afslutter krydstogtet i København, vil være lavere end sidste år.

Det er isoleret set skidt nyt for hovedstadens turisme, da turnaround-gæster ofte har én eller flere overnatninger i København i forbindelse med deres krydstogt.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.

Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.

Gratis prøveadgang »


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Fik du læst ...

Maskinrummet

For Rasmus Hanevold, ejer af rockhotellet i Brundby, er kombinationen af musik og overnatning et godt trækplaster. Men musikken er en dyr gulerod.

Maskinrummet

Kom med ind i maskinrummet hos Omhu i Hvide Sande, hvor regenerativ turisme bliver til virkelighed.

Maskinrummet

Tanken var oprindeligt at lave en ’nebengesjæft’. Men i dag er Møn Is blevet en attraktion, der tiltrækker gæster i tusindvis og skæpper i...

Maskinrummet

Bryghuset Møn vil med nyt besøgscenter og lokalinspirerede øl løfte turismen på Møn. Samtidig skal gæsterne forvandles til ambassadører for bryggeriet.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading