Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Hotel og skole i fælles front

Et nyt initiativ på Bornholm går nu målrettet efter at skaffe flere dygtige medarbejdere til øens hoteller.

© Jorge Royan / http://www.royan.com.ar / CC BY-SA 3.0
© Jorge Royan / http://www.royan.com.ar / CC BY-SA 3.0
Hotel Balka og Campus Bornholm er gået sammen om at udvikle et undervisningsforløb, der skal skaffe flere receptionister til øens hoteller. Der er infomøde torsdag den 8. februar. (Arkivfoto)

Det er ingen hemmelighed, at det kniber med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til turisterhvervet, men nu vil et initiativ på Bornholm forsøge at skaffe flere receptionister, og samtidig sørge for at styrke kompetencerne hos de medarbejdere, der allerede er i faget.

Bag det nye uddannelsesforløb står Hotel Balka Strand og øens uddannelsesinstitution, Campus Bornholm. Det skriver TV2 Bornholm.

På kurset vil kursisterne blive undervist i øens turistattraktioner, så de kan anbefale mere end Hammershus og Dueodde. Samtidig skal kursisterne lære takt og tone, hvordan de håndterer en utilfreds gæst, og hvordan man egentlig yder god service. Endelig bliver der undervist i tysk, præsentation, it og opdatering af hjemmesider.

“Vi har i samarbejde med branchen sammensat et jobrettet kursusforløb, fordi der er mangel på receptionister i hotelbranchen, og der hvert år fortsætter og starter mange som frontmedarbejdere i turistbranchen. Dem vil vi gerne klæde på, så de bliver dygtigere til at tage sig af vores turister,” fortæller Ea Holten Pedersen, som er en af underviserne på forløbet til TV2 Bornholm.

Kurset henvender sig både til alle dem der står i forreste række i turisterhvervet, dem der er erfarne, og dem der gerne vil i gang.

“Jeg glæder mig til at lave et super forløb med fokus på receptionisten og frontmedarbejderen. Vi er undervisere, der kender branchen, har arbejdet som receptionister, tjenere, guider og meget mere, så kurset kommer til at tage udgangspunkt i virkeligheden, hvor vi naturligvis bruger vores faglighed som undervisere, men også egen erhvervserfaring,” fortæller Ea Holten Pedersen ifølge Bornholm.nu.

Hun står sammen med uddannelsesleder Cathie Folman Westh klar til at fortælle mere om uddannelsen på informationsmødet 8. februar.

Fik du læst ...

Maskinrummet

Iværksætter Lasse Kjær vil med ’Holdbar’ skabe en platform, der giver turismens små aktører bedre tid til kerneopgaverne.

Maskinrummet

For Rasmus Hanevold, ejer af rockhotellet i Brundby, er kombinationen af musik og overnatning et godt trækplaster. Men musikken er en dyr gulerod.

Maskinrummet

Josephine Piplits vil med sin platform TripDoodler guide forbrugerne til mere bæredygtige valg på rejsen. Mød hende i Maskinrummet.

Maskinrummet

Iværksætter Katja Piil har gjort sin kærlighed til alpacaerne til sin levevej med Alpacapark. "Den største udfordring er at få udbredt kendskabet til parken,"...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading