Connect with us

Hvad søger du?

Bæredygtig turisme

“Hold op med at tænke i siloer, hvis du vil have bæredygtig vækst i turismen”

Dansk turisme kan lære meget af Island, når det gælder bæredygtig vækst i turismen, mener Hjörtur Smárason. Og samtidig bør vi også huske de dårlige erfaringer fra byer som Barcelona, Venedig og Amsterdam.

Hjörtur Smárason, ekspert i destinationsudvikling og tidl. CEO i Visit Greenland, mener, at dansk turisme kan lære meget af Island, men også af Barcelona. Mød ham til masterclass 12. oktober. (PR-foto)
Hjörtur Smárason, ekspert i destinationsudvikling og tidl. CEO i Visit Greenland, mener, at dansk turisme kan lære meget af Island, men også af Barcelona. Mød ham til masterclass 12. oktober. (Foto: Privat)

Antallet af turister i Island steg på otte år fra 500.000 turister til 2,2 mio. turister. Hjörtur Smárason, fhv. direktør for Visit Greenland, har nøje studeret de tiltag, som var årsag til Islands turisme-succes, og har siden brugt den viden for at forberede en stor vækst i Grønlands turisme. 

Han deler her ud af sine erfaringer, og du kan også lære mere til vores masterclass om ‘Turismens maskinrum’.

På trods af et beskedent indbyggertal på 300.000, har Island altså i de senere år oplevet massiv vækst i turismebranchen. Mere end 2,2 millioner turister besøger årligt øen.

Hjörtur Smárason, tidligere CEO i Visit Greenland, og ekspert i place branding og destinationsudvikling, har studeret Islands udvikling på nærmeste hold, og siden brugt sine erfaringer til at sætte skub på væksten i turismen på Grønland. Han har derfor stor indsigt og erfaring i lignende omstillinger.

Omstillingen og væksten i den islandske turisme er et skoleeksempel på, hvordan man bør tænke i systemer, når man skal udvikle nye turistattraktioner og destinationer, mener Smárason.

Han uddyber: “Hvis du spørger, hvad Island har gjort for at lave denne omstilling, så får du nok lige så mange svar, som folk du spørger.” 

“Jeg mener, at det handler om, at man skal væk fra at tænke i siloer, og i stedet for gøre flere ting på samme tid, så det kan gå så stærkt, som det gik på Island. Man skal kunne tilpasse sig hurtigt, og lære af sine fejl.”

Da Hjörtur Smárason tiltrådte som CEO i Visit Greenland rasede coronapandemien, og han stod derfor over for noget af en opgave med at sætte skub under turismen i Grønland.

Barcelona som skrækeksempel

Hvor Island har haft stor succes med at håndtere væksten, befinder Barcelona, ifølge Hjörtur Smárason, sig i den noget anden grøft.

I de seneste år er der, ifølge ham, opstået en situation, hvor beboerne har vendt turisterne ryggen.

Hjörtur Smárason kalder Barcelona ‘et skrækeksempel’ på systemtænkning.

Han uddyber: “… Sammen med byer som Venedig og Amsterdam er Barcelona blevet et eksempel på masseturisme, hvor beboerne har vendt turisterne ryggen.”

“Barcelona står nu i en situation, hvor turisme er holdt op med at bidrage til samfundsudviklingen. Hvor borgerne ser turisterne som en belastning, og hvor de i værste tilfælde vælger at fraflytte byen pga. turismen”.

Barcelona står nu i en situation, hvor turisme er holdt op med at bidrage til samfundsudviklingen.

Hjörtur Smárason

Barcelonas udfordring bunder, ifølge Hjörtur Smárason, i at interessenterne ikke har tænkt i systemer på samme måde som f.eks. Island, når de har forsøgt at tiltrække turister. Her peger han bl.a. på da udlejningsportalen AirBnB forsøgte at gøre sit indtog på boligmarkedet i Barcelona.

Han mener, at AirBnB’s indtog har givet god mening for de besøgende turister, men ikke for borgerne.

Man har derfor ikke inddraget alle interessenter, eller gennemtænkt hele systemet. Barcelona står derfor nu i en situation, hvor der bl.a. har været manglende regulering, og hvor man nu har en negativ holdning til turisterne, og som igen skaber negative oplevelser for turisterne.

Man er derfor nødt til at tænke det hele anderledes, og Barcelona er nu gået aktivt i gang med at gentænke turismen. Bl.a. med input fra Hjörtur Smárason.

“Når man tænker i systemer, så kan man identificere muligheder for synergier, og aktivere flere aktører i samfundet for at deltage i udviklingen, og på den måde sikre at den gavner alle,” siger Hjörtur Smárason.

“I Grønland har man mange små samfund, som er følsomme overfor væksten i turismen. Derfor har det været vores førsteprioritet at sikre, at væksten gavner hele samfundet.”


3 gode råd

Hvis man ønsker at skabe vækst inden for turisme, har Hjörtur Smárason gjort sig tre erfaringer/råd som han mener er essentielle, hvis man skal lykkes:

  1. Tegn systemer: Når du har defineret det problem, du arbejder med, kan du gå i gang med at specificere rammerne af systemet som er relevant i denne sammenhæng, identificere elementerne og tegne dynamikken imellem dem.
  2. Identificer stakeholders: Hvert element i ovenstående system skal repræsentere de forskellige stakeholders. De skal identificeres, man skal lytte til deres forskellige krav, ønsker og perspektiver, og herefter vurdere deres relevans i opgaven, og hvilken rolle de skal spille. De menneskelige relationer kan ikke overvurderes.
  3. Få dem involveret: What’s in it for me? Hvad får de forskellige stakeholders ud af at være med i projektet? Det kan f.eks. være noget de har til fælles, ligesom en fælles identitet, en fælles interesse – eller en fælles vision for fremtiden. Det er essentielt at få involveret de rigtige stakeholders på de rigtige tidspunkter i processen.

Lær mere på masterclass

Hvis du arbejder med turisme udvikling, og gerne vil lære mere om at tænke i systemer, har vi i samarbejde med Hjörtur Smárason skræddersyet vores masterclass om ‘Turismens maskinrum‘, hvor du får mulighed for at gå mere i dybden med at tænke i systemer.

Her vil Hjörtur Smárason dele ud af sine erfaringer, og give konkrete værktøjer til, hvordan man gør systemtænkning til en konkret del af dit arbejde. 

Hvis det lyder som noget for dig, kan du læse mere her, hvor du også kan tilmelde dig vores masterclass. d. 12. oktober 2022.

Gratis e-bog

ebog

Modtag vores gratis nyhedsbrev direkte i din indbakke + vores nye e-bog om turismen i Odsherred

Vil du modtage e-bog 'Turismen i Odsherred'?

Fik du læst ...

Hotel

Den familieejede hotelkæde Milling Hotels, der står bag 10 hoteller, ser store muligheder for vækst i porteføljen.

Destinationsudvikling

En ny analyse af destinationsselskabernes turismestrategier viser, at bæredygtighed, branding samt viden og data er en prioritet. Til gengæld mangler der fokus på innovation...

Bookingportaler

Kampen om at blive den foretrukne bookingplatform for naturnære overnatninger spidser til, når danske Owayy og norske Campanyon går sammen.

Navne

Jesper Olesen vinker farvel til Clarion for at blive direktør på AC Hotel Bella Sky

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading