Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Fynsk hotelchef får toppost

Nyborg Strands direktør træder ind i bestyrelsen for international konference-organisation.

Jan G. Larsen, direktør for Nyborg Strand
Jan G. Larsen, direktør for Nyborg Strand. (Pressefoto)

Den 1. januar 2026 indtrådte direktør på Nyborg Strand, Jan G. Larsen, i bestyrelsen for IACC – The International Association of Conference Centres.

IACC er en global organisation, der arbejder for at fremme kvalitet, innovation og bæredygtighed inden for møde- og konferencebranchen. Organisationen har eksisteret i mere end 30 år og har medlemmer i over 25 lande på tværs af fem kontinenter.

Danmark har i dag over 60 medlemmer og er dermed det største medlemsland i Europa – kun overgået af USA med 130 medlemmer på verdensplan.

”Jeg er både stolt og beæret over at få mulighed for at repræsentere Danmark i IACC’s bestyrelse og på den måde bidrage til at styrke dansk møde- og konferenceindustri som helhed” siger Jan G. Larsen.

”Jeg glæder mig til at være med til at præge, hvordan vi udvikler bæredygtige, professionelle og inspirerende rammer for fremtidens møder,” tilføjer Jan G. Larsen.

”Vi har opfordret Jan til at opstille til IACCs bestyrelse, ikke bare fordi han repræsenterer et af Danmarks bedste, største og mest travle konferencehoteller, men fordi Jan brænder for branchen, for udvikling og for mennesker,” siger Helle Lorentzen, der er partneransvarlig i DKBS – Danske Konferencecentre.

Læs også:

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Navne

Ole Hellfritzsch tiltræder som ny marketingchef for Danmark hos Landal.