Feriepartner Danmark har udpeget 43-årige Andreas Brandt-Andersson fra Feriepartner Bornholm som ny formand.
Andreas Brandt-Andersson overtager posten efter Jan Brusgaard fra Feriepartner Nordjylland, der efter eget ønske har valgt at give depechen videre efter 14 år som formand for kæden.
”Jeg er både taknemmelig og beæret over at skulle bære fanen som formand videre efter det enorme stykke arbejde, som Jan Brusgaard har udført de seneste 14 år på posten. Det er fantastisk at mærke den store opbakning fra kollegerne i partnerkredsen, og jeg ser frem til at tage fat på de spændende udfordringer, vi står overfor på tværs af alle vores bureauer i hele landet.”
“Feriepartnerkæden står i dag et rigtig godt sted, og det er min ambition at bygge videre på det solide fundament, der er skabt, siger Andreas Brandt-Andersson i en pressemeddelelse.

